Den nye app kaldet IntelliPaths er kåret som en trestjernet Europa-nyhed på Agromek 2016 og bliver præsenteret af den danske udviklingsvirksomhed Agro Intelligence.

I modsætning til andre ruteoptimeringssystemer arbejder IntelliPaths i realtid. Det betyder, at hvis traktorføreren afviger fra den planlagte rute, udregner IntelliPaths lynhurtigt en ny rute for den pågældende mark, så landmanden kan effektivisere både brændstof og tidsforbruget.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Foruden at planlægge ruten giver IntelliPaths også en kontinuerlig melding om nuværende kapacitet, gennemsnitlig kapacitet for den pågældende mark og forventet sluttidspunkt. Disse data er også tilgængelige online via den tilknyttede hjemmeside. Dermed kan en driftsleder eller maskinstation overvåge og styre en maskineflådes kapacitet.

Thorsen Teknik markedsfører produktet fra og med Agromek 2016, oplyser Agro Intelligence, der udstiller på en fælles stand med Thorsen Teknik på Agromek.