Spar Nord dropper leasing-forretningen
Aalborgbanken Spar Nord sælger Finans Nord, som er bankens leasing-forretning.
Det er blevet sværere for Spar Nord at finde funding i udlandet, siger den administrerende direktør Lasse Nyby. Derfor vil han nu sælge Finans Nord, som er bankens leasingselskab. Det skriver Børsen.
Finans Nord har et udlån på 8 milliarder kroner, der i høj grad er finansieret ved obligationsudstedelser. Det er blevet sværere at finansiere, og det vil banken ikke længere være afhængig af - derfor skal forretningen sælges.
Nationalbanken øgede ellers i går lånemulighederne for de danske banker, netop i lyset af danske bankers besvær med at låne i udlandet efter Amagerbankens krak og Bankpakke III.
Men det er ikke nok til at omgøre Spar Nords beslutning om at sælge Finans Nord.









Kommentarer