De går og drømmer hos Skærbæk Maskinforretning for tiden.

Langesømessen venter i nærmeste fremtid, og hvilket sted kunne være mere velvalgt til at præsentere en redskabsnyhed til juletræsbranchen. Desværre ser drømmen ikke ud til at gå i opfyldelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ny sprøjte

Skærbæk Maskinforretning er kendt som forhandler af et bredt udvalg af maskiner og redskaber til blandt andet juletræsbranchen, skovbrug og have- og parksektoren.

Til Langesømessen bliver der et logisk fokus på redskaber fra Dragone, hvis program indeholder tågesprøjter, knusere og klippere. Som forhandler af redskaber og maskiner fra Bovlund har Skærbæk Maskinforretning ligeledes alle produkterne med herfra, meddeler Bjarne Skou, sælger hos Skærbæk Maskinforretning.

Den bogstavelig talt største nyhed skulle have været en ny sprøjte fra Dragone.

- Vi har en drøm om, at den nye 5000 liter sprøjte fra Dragone når at blive leveret fra fabrikken i Italien til Danmark i tide. Den er den første af sin art, men vi ved endnu ikke, om den bliver klar til messen. Jeg regner bestemt med, at den kommer med til Langesø, men det er ikke 100 procent, fastslår Bjarne Skou.

Ikke som dyrskuerne

Langesømessen er for Skærbæk Maskinforretning noget helt særligt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Den er god for os som maskin- og redskabsforhandler, og den betyder meget for os. Vi bliver mødt af målrettede kunder, som ved hvad de går efter. Det er ikke som på dyrskuerne, hvor der også er mange private personer, som kun er ude for at kigge, siger Bjarne Skou.

Hvorvidt den nye sprøjte kommer til Danmark i tide eller ej, forventes først at blive afklaret umiddelbart op til messen. Derfor må de nysgerrige kigge forbi Skærbæk Maskinforretnings stand på messen for en afklaring.