Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen udbad sig forberedelsestid før han ville forholde sig til Bæredygtigt Landbrugs advokat Hans Sønderbys uddybning af det svar, EU-parlamentariker Jørn Dohrmann havde modtaget fra Europakommissionen.

Det får advokat Hans Sønderby til at kritisere ministeren for ikke, at ville tage dialogen foran de fremmødte til Bæredygtigt Landbrugs generalforsamling.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Hvis ikke ministeren vil lytte, så må hans ministerium føle. Det sidste er ikke sagt i denne sag,

Hans Sønderby, advokat for Bæredygtigt Landbrug

- Det er dybt bekymrende og forstemmende, at ministeren vælger ikke at ville tage dialogen. Og jeg synes samtidig det er ekstremt problematisk, at han beder om min kopi af svarskrivelsen til Jørn Dohrmann. Det viser mig jo, at han ikke har læst den på forhånd, sagde Hans Sønderby.

Også fra Bæredygtigt Landbrugs formand lyder der en kritik af ministerens håndtering af sagen.

- Jeg synes det er uanstændigt. Det er vel uden fortilfælde, at en minister på den måde nægter at forholde sig til at de tal, de bruger i EU er bragt i en forkert sammenhæng. Det er min oprattelse, at ministeren ikke tør modsige sine embedsmænd, siger Flemming Fuglede Jørgensen.

Ifølge Hans Sønderby er det sidste punktum dog endnu ikke sat i sagen om de tal, staten indberettede til EU.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hvis ikke ministeren vil lytte, så må hans ministerium føle. Det sidste er ikke sagt i denne sag, sagde Hans Sønderby med henvisning til Bæredygtigt Landbrugs stævning af staten.