Uge 30 bød på særligt varmt vejr kombineret med ekstra mange tilmeldinger, flere særafhentninger og dyr der fylder op til 30 procent ekstra.

- Det betød at vores chauffører blev presset til det yderste og alt disponibelt materiel var i brug. Vores chauffører kørte både en og to ekstrature, og vi nåede 45 ekstra ture, og har i nogle områder af landet også kørt i weekenden i uge 30, fortæller Søren Mohr Jensen, Marketing Communication Lead, Daka Denmark A/S.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Til gengæld kørte uge 31 uden særlige udfordringer.

- Hvis den varme sommer kommer tilbage, står vi igen klar med alt materiel og chaufførerne er klar til at yde den indsats der skal til for, at vi får afhentet dyrene så hurtigt som overhovedet muligt. Vi beklager den forlængede ventetid i uge 30, og vil gerne takke for den velvilje vi har mødt fra landmændene, siger Søren Mohr Jensen.