Lemken fornyer Solitair-serien som består af både disc- og rotorharvesåmaskiner. Den nye serie kommer til at hedde Solitair 25 og erstatter den halvbugserede Solitair 9.

De største ændringer ligger i en ny 3.000 liters plastik-såtank, og så er de mekaniske horisontale cellehjul blevet erstattet af elektriske vertikale cellehjul.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Indsåning til sølv

Det betyder, at indsåningen på den nye Solitair foretages siddende fra førersædet. På de tidligere Solitair skulle chaufføren frakoble eller indkoble cellehjul afhængigt af frø-størrelsen, derefter kunne indsåningen starte, hvor chaufføren skiftevis skal indtaste data på terminalen og veje den mængde, som såmaskinen sår ud ved cellehjulene.

Det er nu fortid. Den nye elektriske indsåning har Lemken modtaget en sølvmedalje for på Agritechnica 2015, og det nye system foregår hundred procent automatisk.

Al chaufføren behøver at indtaste er tusindkornsvægten, den maksimale arbejdshastighed og frø-størrelsen. Herefter starter indsåningen, hvor maskinen lukker op for en bypass-ventil, og ved hjælp af luft, blæses frø tilbage til såkassen, hvor frøene flader igennem en cyklon til en måletank, hvor vejeceller fortæller computeren om den præcise vægt for frøene.

Chaufføren for oplyst data, og ud fra nøjagtigheden, kan chaufføren vælge at acceptere indsåningen eller lave en ny. På intet tidspunkt skal chaufføren ud fra traktorens kabine.

Flere redskaber bagpå

På den nye såmaskine kan såenheden til korn spændes fra, og en enkorns-enhed til eksempelvis majs kan monteres. Dermed kan den 3.000 liters korntank benyttes til gødning.