Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Solide svenske skovvogne

Af Mads Blenker, mbl@fbg.dk - 18. feb. 2016 KL. 14:28

  • ww187532_1
  • ww187532_2
  • ww187532_3

KSM Maskinservice har importen af Vreten skovgrej, som kendetegnes ved en solid, svensk kvalitet.

Blå og gul er de farver, der går igen overalt på skovgrejet fra Vreten, der da også er et svensk mærke, så farvevalget er måske ganske naturligt.

Både skovvognene og træklipperen er malet i blå og gul, og den danske importør fremhæver da også, at maskinerne laves på den anden side af Øresund.

citat startcitat start

Det hele er lavet i Sverige, så det er ikke bare et Kina-produkt, der er sat sammen

- Henrik Bergholdt, daglig leder hos KSM Maskinservice

citat slutcitat slut

- Der er virkelig tale om svensk kvalitet. Det hele er lavet i Sverige, så det er ikke bare et Kina-produkt, der er sat sammen, forklarer Henrik Bergholdt, der er daglig leder hos KSM Maskinservice, der har importen af Vreten i Danmark.

KSM Maskinservice fik importen af maskinerne op til Langesø Messen i 2015, men selve Vreten-mærket har en noget længere historie.

- Vreten er et gammelt mærke, der har eksisteret i Sverige og Norge i over 100 år. De har en virkelig god erfaring på området, og generelt er svenskerne jo store indenfor skovdrift, siger Henrik Bergholdt og fortsætter:

- Samtidig har vi direkte kontakt til fabrikken i Sverige, så problemerne bliver hurtigt løst, hvis de opstår.

Alle gravemaskiner

Et af de Vreten-produkter, som KSM Maskinservice har størst succes med, er træklipperen Cut 18, der kan skære stammer op til 18 centimeter ved et tryk på 180 bar.

- Det smarte ved Cut 18 er, at der ikke er automatisk udløsning af hovedet. Det vil sige, at den holder fast om træet, når den har klippet det, så du kan placere det i en bunke, forklarer Henrik Bergholdt og fortsætter:

- Du kan også starte med at klippe toppen af træet først, og klippe det ned i etager. Samtidig kan du klippe grene, der hænger ud over vand, uden de falder i.

Cut 18 kan åbnes op til 700 millimeter, og vejer 165 kg. Den kan monteres på stort set samtlige gravemaskiner, og det er med til at gøre træklipperen alsidig.

- Fra fabrikken bygger de den efter hvilken gravemaskine, den skal monteres på, og den kan anvendes på alle størrelser af gravemaskiner, siger Henrik Bergholdt, der fortæller, at træklipperen er særligt populær blandt maskinstationer og landmænd.

Robuste vogne

Vreten gør sig også i skovvogne, hvor vognene V700 og Vreten 1000 er populære hos KSM Maskinservice.

- Vi har solgt ni skovvogne i løbet af det seneste år. Vretens vogne er enkle og stærke. De er lavet i en fornuftig kvalitet, der er god til prisen, siger Henrik Bergholdt.

Selvom vognene fås med en egenvægt fra 900 til 1400 kg, kræver det ikke et væld af hestekræfter foran.

- Der er kun et krav om 100 hestekræfter i traktoren, så de kræver faktisk ikke det store, siger Henrik Bergholdt.

Flere af Vretens vogne kan leveres med radiostyring, og det er noget, der er populært hos kunderne.

- Radiostyringen gør vognene meget nemme at montere. Man skal blot have to slanger ind i traktoren, og så kan man styre kranen fra en distance op til 60 meter. Det betyder, at man bliver meget fleksibel, når man arbejder i skoven, siger Henrik Bergholdt.

Udover skovvogne og træklippere laver svenske Vreten også redskaber såsom stengrebe, dumpervogne og vejhøvle.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame