Med tre aksler, et rumindhold på 63 kubikmeter, og cirka 100 kubikmeter, når vognen bruges som snittervogn, hvor indholdet komprimeres, så er der virkelig tale om kapacitet i den nye Claas Cargos 9600 snittervogn, som Anders Lautsens ved Havndal i Østjylland netop har taget første slæt græs med.

- Med et stort udbytte i første slæt græs, er vi rigtig godt tilfredse med den store kapacitet, som Claas Cargos må siges at have, fortæller Anders Laustsen, som er indehaver af et økologisk landbrug med 600 køer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har kørt med snittervogne i 11 år, og er rigtig godt tilfredse med denne fleksible løsning, som gør det muligt for os at ensilere græs på mange små stykker med stor afstand til ejendommen, fortæller den østjyske landmand, som til sæson 2016 valgte en Claas Cargos 9600 snittervogn til formålet.

- Vi har valgt at beholde den ældre snittervogn af andet mærke, så vi har en stor kapacitet, når det er nødvendigt.

235 spredte hektar

Og den store kapacitet er virkelig en nødvendighed. I første slæt græs var de to snittervogne over 235 meget spredte hektar.

- Vi kører helt op til 10 kilometer fra ejendommen, og hvis det var en selvkørende finsnitter, skulle der nok fire vogne til, og ved skift af marker, vil der sikkert gå ged i tempoet, så der er vi meget mere fleksible med snittervognene, fortæller Anders Laustsen, som også påpeger, at det dog kræver, at snittervognene kører igennem, indtil alle hektar er samlet op.

- Planen var jo, at vi med den store nye vogn samt den gamle kunne nøjes med at køre om dagen, og blot følge den 14 meter rive, og nå at samle de hektar op, som der blev revet på 14-15 timer, men det kunne vi slet ikke i første slæt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bedriften forventer et udbytte på 2.600 til 2.800 FE pr. hektar, hvilket er noget over gennemsnittet, som ligger på 2.000 til 2.200 FE pr. hektar i første slæt økologisk græs.

- Vi tog græsset på 3,5 døgn, og det passede med, at vi kunne køre langt om natten og dermed genere trafikken så lidt som overhovedet muligt, fortæller den økologiske kvægproducent.

At maskineriet kører i døgndrift, var også én af grundene til, at det blev en Claas-snittervogn.

- Det er hammer vigtigt, at vi ved, vi har service og reservedele i baghånden. For når græsset er skårlagt, så skal det også samles op, og et nødstop skal ikke være skyld i, at vi holder stille. Vi skal afsted så hurtigt som overhovedet muligt, så græsset ikke rådner, og den service og opbakning ved vi, at vi kan få fra Traktor & Høstspecialisten i Hinnerup og hos Claas, fortæller den østjyske landmand.

Vendbare knive

Anders Laustsen fremhæver også snittervognens fleksibilitet ved de mange små slæt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi plejer at tage fem små slæt græs, og i de varme sommermåneder, plejer der ikke at være de store mængder at komme efter, så der passer snittervognen fint ind i konceptet.

Byg-ærte helsæd skal dog ensileres med finsnitter, og her skal vognen benyttes som frakørselsvogn.

Faktisk kan hele pick-up og rotor-enheden afmonteres på 20 minutter i følge Claas, men det vil bedriften dog ikke benytte sig af.

- Derimod er vognen fantastisk til frakørsel, da den er meget åben - ligesom en hvilken som helst frakørselsvogn, påpeger Anders Laustsen.

Han fremhæver desuden den lette service på vognen:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Knivene er skrappe på begge sider, og kan derfor vendes. Det er noget, som hurtigt kan gøres, mens traktoren får tanket dieselolie. Da der er to sæt knive med vognen, har vi fire "skrappe sider" at køre på, når det hele er slebet.

Anders Laustsen fortæller, at bedriften plejer at skifte knive én gang i døgnet, og det passer cirka med, at man kan nå 30 til 40 læs i døgnet.

Let adgang til knive

En ret unik egenskab på Cargos-snittervognen er den skrå bund, som hydraulisk kan ændres forrest på vognen:

- Mange andre producenter, har som regel en lille kanal, hvor materialet ledes fra pick-up og rotor til selve vognen, men på Claas Cargos er materiale-flowet direkte fra rotoren og ind i vognen, fortæller Iwer Dall, produktchef for græsmaskiner hos den danske importør af Claas, LMB Danmark, og påpeger, at det betyder, at vognen håndterer materialet mere skånsomt igennem en bred rotortand, og at vognbunden altså står vandret betyder også, at græsset ikke moses sammen.

- Claas kalder systemet for Efficient Feeding System, forklarer han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Dette skyldes, at forenden af vognens bund har en position, som er under rotorens centrum. Når læsset skal læsses af, så hæves forenden hydraulisk, og gør aflæsningen lettere. Det hele sker automatisk, og når aflæsningen starter, åbnes bagsmækken, bundkæden starter i første gear, og skifter så over i det næste, og lidt efter lidt løftes forenden af vognens bund.

Iwer Dall fremhæver også, at bunden kan sænkes hydraulisk til næsten 90 graders position, som gør, at når knivene skal skiftes, så er der let adgang til det.

- Faktisk kan man stå helt oprejst bag rotoren og skifte knivene, påpeger Iwer Dall.

Den 860 millimeter rotor har desuden tand-segmenter, som kan skiftes enkeltvis, da de er boltet fast.

- Dermed er det let at skifte enkelte segmenter, hvis der pludselig opstår en skade. Dog vil både knive og knivbund åbne ved en blokering ved rotoren, og arbejdet kan der derefter let fortsætte.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kørsel i dogwalk

Vognen har desuden mulighed for at køre dogwalk i marken.

- Hjulstyringen gør det muligt, at lade et hjulpar kører i hver sit spor i marken, eller i siloen, hvis der skal køres tæt op ad en silovæg, fortæller Iwer Dall.

Hele vognene er naturligvis ISO-BUS kompatibel, og under læsning af græs, er den udstyret med et fuldautomatisk læsningsystem, hvor en hydraulisk topplade og momentføler på drivlinjen, fortæller om læsset i vognen til computeren.

- Chaufføren har derfor hele tiden mulighed for at optimere læsningsgraden og tilpasse det til afgrødeforhold, og på den måde få vognen helt fyldt, fortæller den danske produktchef, og fortæller desuden, at der sidder en ultralyd sensor på bagklappen, som kan vurdere, hvor fyldt vognen er.