Onsdag den 22. marts klokken 7 åbner den tredje og sidste runde af ansøgningsperioden for målrettede efterafgrøder. Det betyder, at der nu bliver åbnet for ansøgninger om tilskud i samtlige af de områder, hvor der er behov for målrettede efterafgrøder.

I tredje runde af ansøgningsperioden bliver der åbnet for ansøgninger i områder, hvor der er et indsatsbehov i forhold til kystvand, og hvor jordens evne til at tilbageholde kvælstof er over middel (høj retention). Grunden til at disse områder først åbner i tredje runde er, at den høje retention betyder, at efterafgrøderne har en lavere effekt i disse områder sammenholdt med områderne, der åbnede i runde anden

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er forsat først-til-mølle princippet, der gælder i ordningen, så når alle hektar i et kystvandopland er søgt, lukker området for ansøgninger.

Fortsat ledige hektar

Hvis du har arealer i områder, som åbnede i første og anden runde, og som stadig er åbne, er det stadig vigtigt, at du melder dem ind nu, hvis du ønsker at søge ordningen. Efterafgrøderne har nemlig større effekt i de områder, der åbnede i første og anden runde, i forhold til at nå det samlede behov for ordningen.

Status efter anden runde

Efter anden runde af ansøgningsperioden er der søgt tilskud til cirka 129.500 hektar målrettede efterafgrøder ud af de 145.000 hektar, der er afsat midler til.

Der er fortsat ledige hektar i flere af de områder, der åbnede i første og anden runde.