Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Smuglerkød på anden klasse

Af Jesper Gormsen, Moskva - 6. okt. 2006 KL. 08:00

På vej hjem fra eksportfremstødet i Kiev fik Maskinbladets udsendte bevis på, at Ukraine i sandhed er Europas spisekammer

Uautoriseret kødhandel foregår mange steder

Der har i årets løb været skrevet meget om gammelt kød, der vistnok er blevet importeret fra Tyskland og solgt i Danmark. Det har kunnet lade sig gøre, fordi fødevaremyndighedernes kontrol kun er baseret på stikprøver ? og på tillid til, at fødevarer behandles og handles inden for lovens rammer.

En sådan uautoriseret kød-trafik er dog ingenlunde et specielt dansk-tysk fænomen.

Maskinbladets udsendte var med togrejsen fra Kiev til Moskva, hvor der også blev transporteret kød på en højst usærdvanlig ? men meget åbenlys ? måde.

Kiev 20.30. Vogn nummer syv har netop forladt Kievs hovedbanegård. Togstewardessen er i færd med at hale nogle sorte bæreposer ud under sæderne overfor. Hun trækker dem efter sig ned ad gangen og tørrer derpå gulvet over med en klud.

- Hvad er det, undrer en kvinde sig, da togstewardessen er gået igen.

- Kød, svarer min sidemand, som om det var den naturligste ting at transportere i en sovevogn ved stuetemperatur.

Han fortæller, at både okse- og svinekød i Zjmerinkka, hvor toget kommer fra, koster omkring 17 kroner kiloet. I Moskva er priserne mere end dobbelt så høje.

- For 15-20 år siden var det endnu værre. Da lå der kød overalt. Om sommeren var det ikke til at holde ud, siger han.

Manden overfor kan huske, at man dengang stoppede kød ned i små rum under kupeerne. Disse rum gik under betegnelsen køleskabe, selvom den eneste form for køl var den luft, der strømmede under togvognen under den 20 timer lange rejse til Moskva.

Stewardessens poser

Jeg beder min sidemand rejse sig, så jeg kan lægge min rygsæk ned i kassen under sædet/køjen.

Det kan imidlertid ikke lade sig gøre. Kassen er fuld af baggage, som ingen i kupeen vil kendes ved.

- Det er nok også togstewardessens, mener de.

Stewardessen sidder i sit lille aflukke i enden af vognen.

- Jo, det er mine poser, siger hun. ? Står de meget i vejen?

- Ja!

- Kan De ikke stoppe dem ned mellem væggen og kassen?

Smulervarer

Jeg er målløs. Her har jeg betalt for en køje, og så skal jeg hjælpe stewardessen med at gemme smuglervarer! Men ? skik følge eller land fly.

Jeg går tilbage til min plads og forsøger at bakse en af de 10-15 kg tunge poser ned imellem kassen og væggen, men der er ikke plads, og jeg må sætte posen tilbage.

Mine hænder lugter sødt af kødsaft.

Jeg brokker mig igen til togstewardessen. Hun får fat i en lille mand ved navn Andrej, der slæber afsted med to poser, mens hun selv mosler en pose ned mellem kassen og væggen ? lige ved radiatoren.

Nu kan jeg få pakket mine ting af vejen, rede op og lægge mig til at sove med 15 kg lifligt duftende fersk kød lige under hovedgærdet.

Intet toleftersyn

Af en eller anden grund kommer der ingen toldere gennem vogn nummer syv ved grænsen. Det er næppe noget tilfælde, mener de i min kupe.

Næste morgen, da jeg som sidste mand forlader vognen, er alle sæder slået op, og togstewardessen fortæller to mørklødede bærere, hvad der er i de enkelte plastikposer.

Udenfor bliver poserne smidt op på to baggagevogne, sandsynligvis for at blive solgt på byens mange markeder senere på dagen.

Så længe det kan betale sig at smugle kød på den måde, er der store muligheder for dansk landbrug i Ukraine.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame