Med en ny SMS alarmstyring kan man nu målrette alarmerne fra fodringsanlægget.

- Tidligere kunne man have en simpel liste med telefonnumre, som fik en sms når der var en melding fra systemet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det nye er, at man kan dele telefonnumrene op i grupper således at man på forhånd kan fastlægge, hvem der har vagten på hvilke dage og hvilket tidsrum på dagen, forklarer Paul Erik Farre fra Big Dutchman.

På den måde vil der være mange der for fremtiden slipper for unødige SMS'er.

- Samtidig er systemet udvidet, så SMS'en genudsendes, hvis alarmen ikke kvitteres inden for en programmeret tid, siger Paul Erik Farre.