Smittealarm afblæst

Mistanke om den smitsomme sygdom brucellose på forsøgsdyreenhed i Taastrup er afblæst - nye prøver er negativer

Jens Frandsen  08.10.12 | 14:57

På Københavns Universitets forsøgsdyrenhed i Tåstrup kan man nu ånde lettet op.

Mistanken om, at den smitsomme sygdom brucellose havde ramt en gris, viser sig at være ubegrundet.

- I fredags viste en prøve, at den var negativ, og dermed er restriktionerne ophævet, oplyser rådgivende veterinær Karsten Hammelev, Institut for Veterinær sygdomsbiologi/Biomedicin på København Universitet.

Det var Hammelev, der for nylig indberettede sin mistanke til Fødevarestyrelsen, idet en af grisene på forsøgsdyrenhederne viste tegn på den frygtede sygdom, som ellers har været udryddet i Danmark siden 1979.

De første prøver på det mistænkte dyr blev ifølge Hammelev taget den 19. september, men selv om prøverne var negative, har Fødevarestyrelsen gennemført flere prøver, som bekræfter de første indikationer af, at dyret ikke var smittet.

- Når man opdager et dyr med symptomer, der kan passe på diagnosen, har man pligt til at indberette det, og det har jeg gjort, uddyber Karsten Hammelev.

Mistanken om, at grisen kunne være smittet af brucellose, blev vakt, da grisen blandt andet havde hævede og varme testikler.

Se også Maskinbladets artike fra den 19.september.

Relaterede artikler

Kommentarer

Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb. Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.