Som landmand og motionsløber undrer debatten om sløjfning af markveje mig. Jeg har nemlig som trailløber (løber på stier og markveje) haft rigtig meget glæde af de mange stiforløb, der er etableret i naturen ? såvel rundt om byerne som ude i landbrugslandet.

Jeg oplever, der er etableret et stort netværk af naturstier rundt om byerne og efterhånden langt ud på landet, hvor mange landmænd har bidraget i form af ?spor i landskabet? og andre stiforløb.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nu raser debatten så, om landmænd skal have mulighed for at lukke markveje. Det skal de selvfølgelig have lov til, hvis det er en privat markvej, som stort set ikke benyttes, og den er til gene for almindelig moderne landbrugsdrift.

Sløjfning af en markvej, der bare fører ud i marken og i øvrigt ingen steder hen, er ikke noget stort tab.

Det er derimod en stor gevinst, når landmænd laver naturstier ud til moser og enge og etablerer stier og spor i landskabet, som er afmærkede og kortlagt, så man har en chance for at finde vej.

For otte år siden etablerede vi 1,5 km natursti på vores gård Sandholm ved Kolding. Den er afmærket og går gennem en naturskøn eng ved Truds Bæk.

Men der kommer faktisk alt for få og går tur på stien. Så behovet for naturstier er måske dækket.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På søndag kommer der dog ca. 60 løbere på 50 km distancen fra det enestående Naturløb Kolding Ultra Run forbi på stien. Dem har jeg selv inviteret. Så er der da nogen, der får glæde af stien.