Gennem den seneste måneds tid er jeg blevet mere og mere irriteret over Nationalbankdirektør Lars Rohdes indblanding i landbrug og bankdrift.
Først var han ude med at Danmark ville være godt tjent med, at den økonomisk dårligste stillede tredjedel af landbruget lukkede.
Senest har nationalbankdirektøren været ude med et postulat om, at bankerne for længe holder hånden under landbrugskunder med anstrengt økonomi, og at bankerne skal se at få lukket landbrug med uholdbar økonomi og få jord og aktiver givet videre til bedrifter med bedre fremtidsudsigter.
Hvorfor i alverden går nationalbankdirektøren i pressen, og falder over et enkelt erhverv i lokale detailspørgsmål om relationer mellem den enkelte landmand og bank? Det at vurdere den enkelte landbrugsbedrifts økonomiske robusthed, overlevelsesevne, fremtidsmuligheder og finansiering er en kompliceret og dynamisk proces og relation, som skal håndteres lokalt.
Jeg har fuld tillid til, at den enkelte landmand, og ikke mindst de lokale banker, klart er de bedste til at vurdere muligheder og risici, og træffe de rigtige beslutninger på et oplyst grundlag.
Det er ikke noget nationalbankdirektøren bør blande sig i fra sit pompøse domicil i København. Og da slet ikke igennem pressen. Det er uværdigt for en nationalbankdirektør. Hvis han ønsker at give gode råd til bankerne, findes der et utal af mere præcise direkte kontaktmuligheder.
Det ville klæde nationalbankdirektøren væsentlig bedre, hvis han i stedet anerkendte den store indsats, der ydes på de danske landbrug, og ikke mindst husdyrbrug. Han kunne for eksempel anerkende, at landbruget og fødevarebranchen skaber 25 procent af den danske eksportværdi, der sikrer, at vi kan købe udenlandske varer. At branchen beskæftiger ca. 190.000 medarbejdere og at det helt klart er landbrug og følgeerhverv, der holder gang i hele landdistrikts-Danmark.
Det ville klæde nationalbankdirektøren.
