Teamchef i SLF, Finn Olsen sad en dag i en båd sammen med nogle venner og fik en ide om sejl og vindpåvirkning - og marksprøjtning:
-Jeg kiggede op mod vinden og tænkte: Man kan se vindstyrken på et stykke sejl. Man må kunne gøre noget lignende på en sprøjte: Sætte et slags sejl op og måle, om det blæser for meget eller for lidt, fortæller Finn Olsen, der er teamchef i Planteavl i SLF.
Finn gik med ideen et stykke tid. Han talte en dag tilfældigt med en kollega om det, Erik Nissen. Det viste sig, at han havde en nabo, der var sejlmager. Og så tog ideen fart.
Sammen med naboen lavede Erik Nissen nogle forsøg med luft, tryk og vindpåvirkning i en hjemmekonstrueret vindtunnel, og efter et stykke tid, havde de udviklet et stykke sejl med netop rette specifikation til at måle rette vindpåvirkning. I dag er Driftindicatoren en realitet: Et lille stykke sejldug, som sættes på sprøjten, og viser, hvordan vindpåvirkningen er på marken.
Vurder sprøjtetågen
Driftindicatoren sidder på sprøjtebommen og viser, hvordan vindpåvirkningen er lige der, hvor risikoen for afdrift starter. Når dråberne forlader dysen, vil vindpåvirkningen være et resultat af fremkørselshastighed, vindhastighed og vindretning. Og vindpåvirkningen kan landmanden selv påvirke, når han kører i mod- og medvind. Indicatoren giver et klart billede af vindpåvirkningen under hele sprøjtearbejdet, og gør dermed valget af optimal fremkørselshastighed lettere. Når indicatoren påvirkes af vinden med fire meter pr. sekund, vil den pege cirka 45 grader væk fra vinden.
-Marksprøjtning kan være en udfordring i det danske klima, for hvordan begrænser man afdriften? Som sprøjtefører kan du selv justere bomhøjden og dråbestørrelsen ? men vindpåvirkningen? Den er straks sværere. Derfor er det en super god ide, nogle medarbejdere i SLF har fået og udviklet, og som vi som bestyrelse bakker op omkring. Det er en ide, der skal spredes i landbruget, og derfor har vi valgt at sætte den i produktion, fortæller bestyrelsesmedlem Søren Laustsen.
Søren Lausten har selv kørt test på Driftsindicatoren på sin egen gård, og er overrasket over, hvor godt den virker:
-Det var virkelig en øjenåbner for mig. Man tror, at man kan se det hele inde fra traktoren, og det gik op for mig, at det kunne jeg ikke. Der var mere vindpåvirkning, end jeg regnede med. Så ikke mindst af hensyn til miljøet og de nye regler på området, opfordrer jeg til at være opmærksom under efterårets sprøjtning.
Lige nu er der ekstra fokus på aktivstoffet i Boxer (prosulfocarb), der er en vigtig bestanddel i landbrugets ukrudtsstrategi i vintersæd. Midlet er under politisk pres, da der har været flere kritiske historier om prosulfocarb, der fx er blevet spredt til frugtplantager og har været at spore i frugten.
Generelt skal man begrænse afdriften ved alle sprøjtninger. Primært for at skåne omgivelserne, men også for at få afsat størst mulig andel af planteværnsmidlerne, hvor der er brug for dem. Derfor er det meget vigtigt, at man bruger sprøjteudstyret korrekt - så afdrift minimeres mest muligt.
Indicatoren er lavet sådan, at en vindpåvirkning på fire meter pr sekund får indicatoren til at pege cirka 45 grader væk fra vinden. Ved en vindpåvirkning på seks meter pr. sekund, vil indicatoren være tæt på vandret.
Vindforholdene betegnes som gunstige, når vindhastigheden ligger mellem 0 og tre meter/sekund. Mellem tre og fem meter/sekund. er vindforholdene ugunstige. Sprøjtning anbefales ikke, hvis vindhastigheden er over fem meter/sekund.
