- Læg slagteknivene og mød alle sammen op i kantinen.

Sådan lød beskeden klokken 08.00 fredag morgen til cirka 500 medarbejderne på Danish Crown-slagteriet i Esbjerg. Det skriver Newspaq.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- I kantinen stod ledelsen klar til at overlevere nyheden om, at slagteriet lukker med udgangen af august, fordi det er for stort i forhold til produktionen, fortæller tillidsmand Tom Jensen.

- De tog det egentlig pænt, men lige når man smider sådan en bombe, så kommer det lidt som et chok, og man tænker, at det kan ikke være rigtigt, siger han til Newspaq.

Ifølge Tom Jensen lå nyheden "ikke lige til højrebenet", men medarbejderne har tit snakket om, at de godt vidste, at de ikke lå højest på slagteriets liste.

- Sådan har det desværre været gennem nogle år, når der blev snakket om, at der ikke er grise nok i forhold til slagtekapacitet, så er der ingen tvivl om, at Esbjerg har ligget nederst i rækken. Vi plejer at sammenligne det lidt med fodbold, at vi lå i bunden af Superligaen. Desværre, tilføjer Tom Jensen.