Strøelse, der er udvundet fra gylle, sikrer en god liggekomfort for køerne og et godt staldmiljø. Desuden er det en billigere løsning end andre former for strøelse. Det siger salgschef Alan Hansen fra smedevirksomheden Runi, der har fået eneforhandlingen i Danmark og Europa af en amerikansk skruepresser.

Ifølge Alan Hansen kører der allerede tre anlæg i Danmark, hvoraf et i brødrene Spangsbergs miljøvenlige stald i Vestjylland.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Skruepresseren Vincent leverer en høj tørstofprocent, fra 35 procent og opefter, og det er mere end andre kan præstere. Desuden skal gyllefibrene ikke efterbehandles, men kan bruges, som de er, forklarer Alan Hansen og tilføjer:

- Vincent udmærker sig ved at være enkel og energivenlig plus, at den er fremstillet i rustfrit stål, forklarer Alan Hansen.

Han siger, at der er ingen støvgener med strøelse fra skruepresseren, og desuden lugter strøelsen ikke.

Maskinen importeres i to udgaver: KP 6 og KP 10 med kapaciteter på op til 152 liter pr. minut, svarende til fra 100 køer og opefter.

Det er første gang, at Runi A/S udstiller på Agromek, hvor skruepresseren vil blive vist frem.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Runi A/S, der er beliggende i Tarm, producerer sneglekomprimatorer.