Hvis man først skiftede olie på traktoren, når den ikke kunne køre mere, ville det blive en bekostelig affære. Det er børnelærdom for langt de fleste, men gør den tankegang sig også gældende, når de kommer til de drænrør, der er så afgørende for afgrødernes velvære på marken?

- Dræn skal ligesom alt andet også vedligeholdes for at virke optimalt. Det er dog langt fra det vi ser blive gjort rundt omkring. Der bliver først ringet efter spuleren når røret eller brønden er stoppet helt til og vandet står synligt på marken med ødelagte afgrøder til følge, lyder det fra Bugge Ericsson fra SM Entreprenørfirma, der udfører en række forskellige drænopgaver.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Alle landmænd og andre jordbesiddere har styr på, hvornår der sidst er lavet service på de forskellige maskiner, og ved hvornår det skal udføres igen. Dette er registreret i logbøger med notater på, hvad der er skiftet af olie og filtre, hvor der er blevet smurt og hvor der er kontrolleret for slør eller andre tegn på begyndende svagheder. Kabler er blevet justeret og lyset kontrolleret. De landmænd, som har lige så meget styr på de enkelte drænsystemer, får aldrig en overraskelse ude i marken. De konstaterer aldrig ødelagte afgrøder og sidder aldrig fast med gyllevognen med store spor og strukturskader til følge. På lige fod med servicebogen til alle maskiner, har de nemlig lavet et system til registrering af drænets vedligehold. Det vil også være her hvor alle originale dræntegninger sidder, da de i bund og grund danner grundlag for vedligeholdelsesarbejdet i marken. I dette system har de også registreret hvornår og i hvilket omfang, der er blevet lavet service på de enkelte drænsystemer, siger han.

Service af dræn

Hos SM Entreprenørfirma har man gennem generationer derfor tilbudt service af markdræn, men hvad indeholder sådan et serviceeftersyn egentlig?

- Et service på et drænsystem afhænger ligesom den enkelte maskine af, hvad drænsystemet består af, hvor gammelt det er og forholdene det skal arbejde under. Der er nogle drænsystemer, som kun kræver lidt vedligehold, og så er der drænsystemerne, som kræver vedligehold flere gange årligt. Der er dog nogle fællestræk, som man kan følge, siger Bugge Ericsson og forsætter:

- Først og fremmest kræver vedligeholdelse, at man har styr på, hvor man har brønde og ledninger, dræntegningen. Med en kopi af denne i hånden findes brøndene, hvis systemet er udstyret med sådanne. Disse tømmes for sand og grus og de inspiceres for utætheder, så jord, dyr og rødder ikke kan trænge ind. Allerede her er vi kommet langt, for nu kan man danne sig et overblik over om en spuling er nødvendigt. Er der meget sand i brønden eller hænger okkeren ud af drænrørene, så er det med at få fat i spuleren. Med spuleren kan okker og sand spules ud af rørene, og husk her, at okkerholdig vand ikke må ledes ud i vandløb, men skal pumpes op på jordoverfladen. Dette gælder også for drænledninger med direkte udløb til vandløb. Det er ikke alle drænrør som kan spules fra vandløb og brønde, men her må rendegraveren til hjælp, for at grave ned til dem.

Opgave for fagfolk

Bugge Ericsson fortæller, at de fleste kan klare en del af vedligeholdelsen selv, mens andre dele er en opgave for fagfolk:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Service på maskiner kræver ofte fagfolk, mens daglig smøring sagtens kan udføres af maskinføreren selv. Det er på samme måde med vedligehold af dræn. Det er de færreste, som ikke magter at holde brønde tømt for sand og slam, mens selve arbejdet med spuler og rendegraver bør overlades til fagfolk. Den rigtige spuler kører med det rigtige tryk, og her er både for meget og for lidt ikke godt, og stor vandmængde således løsnet materiale kommer med spulevandet ud. Der er også udstyr med til at lænse spulevandet op på jordoverfladen. Nogle gange er det nødvendigt med elektronisk søgeudstyr til at finde ukendte drænledninger, som eventuelt ikke er blevet registreret ved udførelsen, siger han og fortsætter:

- Rendegraveren kommer ofte i brug ved manglende kendskab til systemet eller ved udbedring af eventuelle fejl. Her skal man huske på pligten til at søge i "Ledningsejerregisteret" for fremmede kabler. Der er mange landmænd, som ikke er klar over, eller ikke kan huske, at der ligger store fremmede kabler over deres marker. Til lokalisering af disse er en kabelsøger et godt redskab at have med i marken. Endeligt er det selvfølgelig vigtigt at have de rigtige rørtyper og tilhørende fittings med i marken til at reparere eventuelle fejl eller supplere det eksisterende system, hvis det viser sig nødvendigt.