Efterspørgslen er ikke fulgt med udbuddet af kartofler i år, så efterbetalingen til avlerne falder.

Skidt år for kartoflerne

Efterbetalingen på kartofler falder i forhold til sidste år på grund af manglende efterspørgsel.

mbk  21.08.12 | 11:40

Dyrkningsåret 2011/2012 blev – set med kartoffeløjne – præget af den manglende balance mellem udbud og efterspørgsel.

– Udbuddet har været markant større end efterspørgslen, og priserne på især spisekartofler har været helt håbløse, siger Steen Bitsch, der er adm. direktør i Danespo.

Under de forhold er han derfor tilfreds med de samlede afregninger til producenterne.

– Vi udbetaler i år 160 kroner pr. hkg leveret. Vi har valgt at konsolidere lidt mindre ind i virksomheden end sidste år, så producenterne får en fornuftig betaling trods et år med for lille efterspørgsel, tilføjer Steen Bitsch.

Sidste år var udbetalingen 175 kroner pr. hkg.

Håb for fremtiden

Kartoffelbranchen har for tiden svært ved at matche prisudviklingen på de øvrige landbrugsafgrøder, men kombinationen af nye sorter og et anderledes marked spreder optimisme.

- Vi har et par nye sorter, der er meget interessante, herunder en pommes frites-sort, der er efterspurgt i store del af Europa. Det kræver avlere af læggekartofler af sorten. Desuden ser vi, at der nu tegner sig et meget bedre match mellem udbud og efterspørgsel på spisekartofler - og dermed også læggekartofler, idet 40.000 hektar er taget ud af drift i EU. Så fremtidsudsigterne er helt klart mere lyse, siger Steen Bitsch.

Relaterede artikler

Tags

Kommentarer

Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb. Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.