Miljø- og Fødevareministeriet har udsendt en pressemeddelelse, hvor Esben Lunde Larsen udtaler, at EU og Danmark har fuld enighed om de danske grundvandsdata. Udtalelsen bunder i et svar fra EU-Kommissionen på en række spørgsmål, som Miljø- og Fødevareministeriet har sendt til EU.

De nye svar fra EU-Kommissionen bekræfter, hvad jeg hele tiden har sagt. Danmark og Kommissionen er enige om, at den danske grundvandsovervågning matcher nitratdirektivets krav. Den eksterne kulegravning af Danmarks afrapporteringer er der dog stadig behov for. Vi skal have skabt fuld klarhed over indberetningerne, der er foregået siden 1989, så vi har vished for, at Danmark regulerer på et fuldstændigt korrekt grundlag, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen i pressemeddelelsen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Den udlægning møder dog skarp kritik fra Hans Sønderby Christensen, der er advokat for Bæredygtigt Landbrug. Ifølge Sønderby står der intet deri, som bekræfter, at det danske overvågningsnet opfylder nitratdirektivets krav:

- Som man spørger, får man som bekendt svar, og der står intet i spørgsmålene eller i det der kommer af svar, at det danske system opfylder nitratdirektivets krav. Det danske system er ikke beskrevet - det er end ikke omtalt. Der er ikke en eneste faktuel oplysning om det danske overvågningsnet i spørgsmålene, så at sige at svaret betyder, at man nu er enige om, at vi opfylder nitratdirektivet, det er simpelthen forkert, og det må være spin fra ministeriets side, siger Hans Sønderby Christensen.

Det enkle spørgsmål

Ét af de fire spørgsmål, som ministeriet har sendt til EU-Kommissionen, lyder således: "Er det korrekt forstået, at placering og dybde af målestederne i overvågningsprogrammet under nitratdirektivet skal udvælges med henblik på at opnå et repræsentativt billede af nitratforureningen i vand, der stammer fra landbruget, og at hensigten med overvågning under nitratdirektivet dermed ikke er at opnå et repræsentativt billede for al grundvand?"

De noget snørklede formuleringer betyder dog ikke, at der kommer klarhed over det mest centrale spørgsmål, lyder det fra Peter Pagh, der er jura-professor ved Københavns Universitet med speciale i EU-ret.

- Som man spørger, får man svar. De undgår det helt enkle spørgsmål som er: Hvis man holder op med at måle i et område, fordi området ikke længere giver problemer, men i stedet flytte målingen til nye områder, giver det så et repræsentativt billede, forklarer Peter Pagh, og han bliver bakket op af Hans Sønderby Christensen:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg er fuldstændig enig med Peter Pagh. Jeg mener absolut ikke, at man kan drage de konklusioner, som ministeriet gør i pressemeddelelsen, ud fra det svar, man har fået. Tværtimod bekræfter det her, at man ifølge nitratdirektivet skal medtage hele sin monitering, og det har været stridens kerne. Kan man nøjes med at kigge på en del af grundvandet, eller skal man kigge på det hele, siger BL-advokaten.