Kverneland er nu kommet i 10 meter-klubben for skårlæggere. Den nye Kverneland 53100 MT har en arbejdsbredde på 10,2 meter, og der er bestemt ikke tale om en opdatering af den tidligere skårlægger-serie, men derimod en helt ny udviklet maskine.,

- Blandt andet er affjedringen til hver skårlægger-enhed bag traktoren fornyet, og i stedet for de store karakteriske fjedre midt på skårlæggeren, har vi udviklet det helt nye QuattroLink-affjedring, fortæller Jesper Svendsen, produktchef hos Kverneland.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ophænget er faktisk identisk med det vi kender fra bilens verden.

- Jesper Svendsen, Kverneland.

Ophænget er trukket af fire arme, som er monteret på en fast bærearm. QuattroLink-ophænget er lavet ud fra samme princip som forakslen på en racerbil.

- Ophænget er faktisk identisk med det vi kender fra bilens verden, og grunden til at vi har lavet ophænget om, er at skårlæggerens sektioner hydraulisk kan skydes 40 centimeter ud i begge sider, og derfor er det ikke længere nok, blot at have et centerophængt affjedringssystem, forklarer Jesper Svendsen og fremhæver, at det nye affjedringssystem reagere lynhurtigt og dermed følger markens overflade til trods for en høj fremkørselshastighed.

Ophænget kan give sig 70 centimeter i vertikal retning og pendle med 30 grader i horisontal retning.

Dimissioner på grænsen

Grunden til at de to bagmonteret skårlæggerenheder kan skydes hydraulisk ud i fuld arbejdsbredde, er at skårlæggeren kan komme under fire meters højde i transportstilling.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er faktisk ved at nå de absolutte dimissioner for transport med tre meter i bredde og fire meter i højden med det nye skårlægger sæt, så det kan ikke blive ret meget større, hvis det skal være en liftmonteret udgave, fortæller Jesper Svendsen.

Knivbjælken på skårlæggeren er nyudviklet og det samme er crimpersektionen bagerst.

- Semisving-crimper fingerne er fremstillet af stål og er placeret med et centerophæng, hvor crimperfingerne har anslag på bagkanten af rotoren. Det betyder, at centrifugalkraften får fingerne til at holde sig tæt på rotoren, og faktisk skal der et pres på 20 kg til, før fingerne giver efter. Det sikre en god crimping, og muligheden for, at fingerne kan afvige, hvis der kommer en sten igennem skårlæggeren.

- Desuden er der mulighed for at flytte crimper-pladen væk fra rotoren med to håndtag, så crimperpladen kan lægges tættere på forrest eller bagerst på rotoren.

Forberedt på bånd

Maskinen som kan opleves på Fyn tirsdag den 21. juni er den første maskine, som kører på dansk grund. Maskinen er ikke udstyret med bånd, men Jesper Svendsen fortæller, at der allerede til efteråret vil køre en testmaskine med bånd til samling af græsset til ét skår.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi forventer, at vi i løbet af 2017 har skårlæggeren klar med båndudstyr, fortæller Jesper Svendsen, som viser, at den hydraulikblok som sidder på den skårlægger der kører i øjeblikket, allerede har udgange til styring af bånd.