I 1989 var Maskinbladet det første danske medie til at indføre traktor- og maskintest i den trykte avis. Det er nu 25 år siden, og PowerGears jubilæum fejres på Agromek med et brag.

Vi præsenterer blandt andet en PowerGear-bog omkring udviklingen inden for traktorer i de 25 år, hvor vi har været med til at teste dem - og så har vi en jubilæumstraktor ved Maskinbladets stand på Agromek.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Jubilæumstraktoren er en Claas Axion 830 Cmatic, som er speciallakeret i sølvgrå for at markere de 25 års traktor-test.

Jubilæumstraktoren kan du være med til at vinde i et år på din bedrift eller på din arbejdsplads. På maskinbladet.dk kan du læse mere om, hvordan du deltager.

Prisvindende traktor

Claas Axion Cebis med hexa-powershift vandt Tractor Of The Year 2014 på Agritechnica sidste år, og Maskinbladet var med til at kåre Claas Axion Cmatic med trinløs transmission til Machine Of The Year 2014 ligeledes på Agritechnica tilbage i november 2013.

Begge priser fik Claas på producentens 100 års jubilæumsår og samtidigt på 10 års jubilæet for traktorproduktion.

Selve Axion-serien strækker sig fra Axion 810 med 215 maksimale hestekræfter til Axion 850 med 264 maksimale hestekræfter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Serien leveres både med trinløs transmission i Cmatic og med Hexashift i Cebis- og CIS-udgave med 24x24 gears powershift-transmission.

Meget ekstraudstyr

På PowerGear-traktoren er der meget ekstraudstyr monteret - blandt andet er traktoren udstyret med læderbetrukket fører- og passagersæde.

Det aktive luftaffjedrede førersæde fra Grammer er broderet med PowerGear- og Maskinbladets logo på ryggen, ligesom passagersædet er broderet med Claas's logo.

Traktoren er monteret med rustfrit varmeskjold omkring udstødningsrøret og med vinduesvisker på højre siderude.

Effekten bliver effektivt overført til jorden, idet traktoren er udstyret med ekstra stor dækmontering: Bagdækkene er 900/60 R38, mens fordækkene er 710/60 R30 og leveres fra Trelleborg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ved kørsel efter mørkets frembrud bliver nat gjort til dag med fire ekstra Xenon-arbejdslygter sammen med de øvrige 14 standardmonterede arbejdslygter.

Traktoren er også udstyret med frontlift, og ved tunge liftmaskiner er der monteret en 1.500 kg frontklods. Desuden er der ført et hydraulikudtag frem til brug på maskinen, som bliver monteret i frontliften.

Let styring

Fra førersædet er der god kontrol med traktoren igennem traktorens terminal, Cebis. Traktoren styres fra 0 til 40 kilometer i timen med enten kørepedalen eller Claas's kørehåndtag kaldt Cmotion.

Desuden får chaufføren mulighed for at få en afslappet kørestil i jubilæumstraktoren, da den er udstyret med Claas GPS Pilot, som er autostyring til RTK-niveau på 2,5 centimeters nøjagtighed. Traktoren klarer selv de tungere maskiner i maskinparken da den løfter 9,6 ton i trepunktsliften. Frontliften løfter maksimalt 3,3 ton.

Hydraulikken leveres fra en variabel stempelpumpe (LS), som leverer 150 liter i minuttet. Traktoren er udstyret med fem dobbeltvirkende olieudtag bag på traktoren og ét udtag ført ud til frontliften.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Motor med AdBlue

Effekten i jubilæumstraktoren leveres fra Fiat Powertrain Technologies (FPT) og den sekscylindrede motor har et slagvolumen på 6,7 liter. Drejningsmomentet er opgivet til 1.016 Nm på motoren.

Traktoren overholder de nyeste Tier 4 Final miljøkrav, og det gør motoren med blandt andet variabel turbo, DOC-katalysator samt SCR-katalysator.

Det betyder, at der skal tankes AdBlue på traktoren, som sprøjtes ind i udstødningsrøgen og reagerer med røgen i SCR-katalysatoren. Inden AdBluen bliver sprøjtet ind i udstødningsrøgen, så er røgen blevet iltet i DOC-katalysatoren.

Ret unikt på Claas-traktoren, så er begge katalysator gemt væk under motorhjelmen for at forhindre tab af udsyn.

Al efterbehandling af udstødningsgassen sker dermed inden for motorens arbejdsrytme, og derfor kører motoren ikke med ventiloverlap eller recirkulering af udstødningsgassen (EGR) for at overholde de strenge miljøkrav.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Firestolpet kabine

Kabinen er kendt fra Axion 800-seriens storebror, da traktoren deler kabine med Axion 900. Kabinen er firestolpet og affjedret med fire fjedre i hvert hjørne af kabinen. Sammen med forakselaffjedringen giver det en god komfort for chaufføren.

Som standard er der under passagersædet et køleskab, og sammen med klimaanlæg, så burde det ikke være et problem at klare en varm høstdag i jubilæumstraktoren.

Alle traktorens funktioner styres fra Cebis-traktorterminalen, hvor chaufføren har mulighed for at opsætte blandt andet transmissions- og hydraulikindstillinger. Traktoren rummer også en foragerautomatik, hvor chaufføren kan opsætte en række funktioner, for at lette betjeningen ved vending på forageret - og faktisk kan traktoren sættes op til selv at vende på forageret. Med Claas's Auto Turn, kan traktoren selv fortage vendinger, og med autostyring og foragerautomatik, så bliver arbejdsdagen til en leg.

På kørehåndtaget, Cmotion, er der en række F-taster, som chaufføren også selv har mulighed for at programmere efter eget ønske.

PowerGear jubilæumstraktoren kan opleves alle dage på Agromek på LMB Danmark A/S stand ved siden af Maskinbladets stand, og hvis du ikke får meldt dig til konkurrencen inden Agromek på vores hjemmeside, maskinbladet.dk, så har du også en mulighed på Agromek på vores stand.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vi glæder os til at vise dig traktoren.

KLIK HER FOR AT DELTAGE I KONKURRENCEN