Robotterne er ikke længere bare på vej til markbruget - de har faktisk været på bedriften længe. Især har mælkeproducenter robotter til både malkning samt foderhåndteringen i malkestalden - og måske er det også en robot, der passer græsplænen eller støvsuger i stuehuset.

I markbruget derimod har robotterne ikke helt overtaget arbejdet endnu - men det ser ud til, at teknologien nu er klar til, at det kan ske hvert øjeblik det skal være.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der vil pludselig være helt andre parametre, som spiller ind, når først chaufføren er ude af billedet.

- Ole Green, direktør Agrointelli

På Agritechnica 2017 så man mange forskellige bud på, hvordan robotteknologien kan hjælpe os i marken, men der er et helt centralt spørgsmål som melder sig på banen: Hvor store skal fremtidens robotter være?

På Agritechnica var det tydeligt, at robotterne nærmest er delt i to lejre: Enten er det det eksisterende traktorer eller maskiner, som er gjort selvkørende, eller også er robotterne små enheder, som enten kan arbejde med eksisterende maskiner, eller kræver nye mindre maskiner til at udføre arbejdet.

Lønnen er afgørende

Ole Green fra den danske udviklingsvirksomhed, Agrointelli, fortæller, at lønnen for traktorchaufføren er altafgørende for denne udvikling af robotter.

- Så længe vi vil have mere i løn, så længe vil der være en efterspørgsel for at få nogle, og på sigt alle, arbejdsopgaver i marken løst med så få menneskelig hænder som muligt. Vi skal have mest muligt ud af den timeløn, som vi skal betale til operatøren, og derfor skal han enten styre flere maskiner, eller styre to, hvor han sidder på den ene, mens den anden følger efter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Regnestykket vælter

Den danske ekspert inden for blandt andet robotteknologi og førerløse maskiner inden for landbruget, påpeger, at i det øjeblik man tager den menneskelig operatør ud af ligningen, så vælter hele regnestykket:

- Der vil pludselig være helt andre parametre, som spiller ind, når først chaufføren er ude af billedet. Én af dem er prisen på maskinen. Mange producenter fortæller, at 20 procent af omkostningerne til eksempelvis en traktor er ren komfort-udgifter, som kabine, affjedring, og andre komfortable teknologier.

Tænk på jorden

Spørgsmålet er så, om det vil være fornuftigt at få en selvkørende enhed, som kan bruge de maskiner, der i forvejen står i maskinhuset, men det mener Ole Green er en kortsigtet løsning:

- Når de maskiner man i forvejen har er slidt op - hvorfor så købe nogle tilsvarende tunge maskiner, som absolut ikke er godt for jorden på nogen tænkelig måde.

Han mener, at vi bør tænke på jorden, og dermed gå i retningen af mindre og lettere robotter, som kan løse markopgaverne, og hvor operatøren dermed har flere robotter han styrer på én gang.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mindre robotter kræver også mindre og lettere redskaber, og han gør opmærksom på, at ved at gå fra eksempelvis et tre meter såsæt til et seks meter såsæt, er mere end dobbelt så dyr.

- Konstruktionen gør, at man kan købe to tre meter såsæt billigere end et seks meter såsæt mange tilfælde, og har man to mindre robotter til at køre med to tre meter såsæt, så er man også mindre sårbar over for nedbrud. Skulle én maskine gå i stykker, så har man stadig den anden som kan køre, og man går derfor kun 50 procent ned i kapacitet. Derimod går man 100 procent ned i kapacitet, hvor det eneste seks meter såsæt køre i stykker.

Strautmann: Fleksibel automon udstyr

Tyske Strautmann viste på Agritechnica et fleksibelt autonom-system, hvor en selvkørende fuldfodervogn var gjort autonom ved blandt andet at montere 3D-scannere foran og bag på maskinen, samt en række sensorer for at undgå påkørsel på bedriften. Alt udstyret er monteret på en i forvejen kendt maskine i produktprogrammet, og udstyret kan flyttes over på en hvilken som helst anden maskine i produktprogrammet. Stautmann forventer at sælge tre systemer i Tyskland i 2019, og vil endeligt præsentere det på markedet i hele Europa i 2020.

Kubota: Automon fra 2018

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kubota har fået lovgivningen ændret i Japan, så det allerede fra 2018 er muligt for producenten at komme i marken med både førerløse traktorer og mejetærskere. I første omgang er det på rismarker, og på Agritechnica viste Kubota AgriRobo, som med 60 hestekræfter er den stærkteste førerløse traktor fra deres side. Dog fortalte de, at man nu har teknologien til at lave eksempelvis topmodellen i traktorprogrammet: M7000-serien førerløse. Som det er ud nu, kan Kubota styre to traktorer fra én traktor, som et master-slave system.

CNH: Førerløs med eksisterende maskiner

CNH, som ejer New Holland og Case IH viste sidste sommer de autonome traktorer, som bliver bygget på producenternes fabrikker i USA. Der er tale om topmodellerne i T8 samt Magnum-serien, som er blevet kørt førerløse koncepter på, ud fra den betragtning, at man på den måde kan udnytte de redskaber, som man i forvejen har i maskinhuset. I begyndelsen af året viste New Holland også teknologien på en traktor i T7-serien, og dermed viser producenten også, at udstyret kan sættes på mindre traktorer.

Fendt: Førerløse sværme

Mars er et projektet Fendt viste for første gang i 2016. Mars står for 'Mobil Agriculture Robot Swarms' og består af små robotenheder, som erstatter nuværende traktorer og redskaber. Konceptet vises først og fremmest frem med henblik på såning af afgrøder, og Fendt viser, hvordan hvert enkelt frø, som lægges i jorden kan dokumenteres ved hjælp af robotterens konstant forbindelse til 'skyen'. Robotterne kører på strøm, og lades op fra en central-enhed, som følger robotterne fra mark til mark. Det hele kan overvåges fra en app på en tablet.

DOT: Canadisk projekt

DOT er navnet på et canadisk projekt, som har kørt de sidste tre år. Konceptet bygger på en førerløs robot, som kan bruge eksisterende maskiner, men i små arbejdsbredde, og derfor knap så tunge enheder. På Agritechnica 2017 fortalte producenten, at man i 2018 forventer at så og efterfølgende pleje 100 hektar med DOT-robotten, og derefter blive nogle erfaringer rigere. Maskinen kører med en dieselmotor på 160 hestekræfter.