Siden 1976 er bestanden af viber i Danmark fadet med 75 procent, skrider TV2 Øst. Derfor er der nu sat en redningsaktion i gang af landmænd og fulgleentusiaster.

Foreningen er gået sammen med Landbrug & Fødevarer om at skabe en ny kampagne, der skal gøre landmænd mere opmærksomme på de sjældne fugle i naturen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Søren Ilsøe, fra Fjenneslev lidt uden for Sorø, er en af de landmænd, der er gået forrest i kampen om at bevare viben i den danske natur.

Ifølge TV2 Øst har den lille fugl brug for ro. Derfor dyrker Søren Ilsøe sine marker uden at pløje jorden, og det er lidt anderledes end normalt.

- Vi forstyrrer jorden meget lidt. Der er kun en såmaskine, der lige skærer en rille og lægger kernerne ned, fortæller Søren Ilsøe.

Ifølge Dansk Ornitologisk Forening er det stadig muligt for landmændene at vise hensyn til viberne, selvom de pløjer jorden.

- Man behøver ikke omlægge sine driftsformer. Man skal bare have vårafgrøder. Man skal helst tromle dem med det samme, og så skal der være adgang til græs og vand, forklarer Henrik Wejdling til TV2 Øst.