Det er varmt i lokalet, og eleven sidder koncentreret i førersædet og håndterer kontrollerne. Opgaven går ud på at få samlet et læs tømmer, få det kørt til aflægget og få det losset igen inden for en afmålt tid. Foran elevens øjne i 180 graders synsfelt ser han bjerge i det fjerne og skov, effekter, lad og grab helt tæt på. Joysticks og panelet foran ham er helt, som det plejer at være i en skovmaskine.
Her holder sammenligningen med virkeligheden dog op. Skoven og det træ, han arbejder med, er afbilledet på en stor computerskærm. Og vender eleven sig om, er resten af synsfeltet ikke dækket af skovbund og træer, men af et helt almindeligt klasseværelse på Skovskolen i Nødebo.
Skolens nyeste undervisningsfacilitet er en digital simulator, indrettet som en almindelig skovnings/udkørselsmaskine, programmeret til at styre eleven gennem øvelser af forskellig sværhedsgrad, tilpasset elevens færdigheder.
- Man kan ikke komme videre til næste øvelse, før den foregående er løst tilfredsstillende, fortæller Bo Brockmann, underviser af EUD-elever og AMU-kursister i betjening af udkørselsmaskiner. Og netop her adskiller undervisning i simulatoren sig fra undervisning i en rigtig maskine.
Skræddersyet undervisning
- Ude i virkeligheden kan man nemmere sløse med øvelserne. I simulatoren kan man øve en bestemt færdighed igen og igen, indtil den sidder fast. Man kan fx fælde sine træer og så køre dem ud bagefter. Er fældningen ikke udført korrekt, går det galt med udkørslen, og så må man udføre øvelsen forfra. Jeg kan derfor skræddersy træningen efter den enkelte elevs formåen, og på den måde på samme hold undervise elever og kursister med vidt forskellige forudsætninger, siger han.
Simulatoren er den første af sin art i Danmark, men er almindelig på lignende skoler i resten af Norden. Skovskolens samarbejdsskole i Sverige har fx fire af slagsen. Denne er bygget i Nordsverige og har kostet en halv mio. kr. finansieret af Skovskolen selv.
- Det er betydelig billigere for os at investere i en sådan simulator end i en rigtig skovningsmaskine, der nemt koster seks gange så meget, siger Bo Brockmann og fortsætter:
- Som sidegevinst får vi en undervisning, der både er sjovere og mere lærerig. Sjovere, fordi eleven kan prøve mange flere fiktive situationer af end i virkeligheden, og mere lærerig, dels af samme årsag, dels fordi man skal udføre sin øvelse korrekt, før man kan få en ny. Vi er overbeviste om, og det fortæller erfaringer fra udlandet også, at en sådan simulator generelt kan hæve kompetenceniveauet for eleverne. De står bedre rustet, når de skal søge en praktikplads og har flere kompetencer, når de slippes løs i de danske skove.
Bo Brockmann understreger dog, at elever og kursister selvfølgelig også skal ud i rigtige maskiner under deres kursus.
- Vi kan se, at de hurtigt føler sig hjemme i maskinen og hurtigt og dygtigt går til konkrete opgaver. Vi tror derfor, at når man har trænet i en simulator, kan man hurtigere komme i gang med at producere for sin arbejdsgiver, end hvis man "kun" har trænet i en almindelig maskine.
