Den store Sima-messe, som afholdes i Paris fra den 24. til den 28. februar, byder ikke kun på teknik og masser af maskinelle hestekræfter. Der er også 400 kreaturer med på den messe, der hedder Simagena.

Den bliver holdt i Messecenter Paris-Nord Villepinte sideløbende med Sima.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På Simagena mødes fagfolk fra Frankrig, Europa og resten af verden for at udveksle ideer på tværs af landegrænser.

Malkekvæg og kødkvæg

Der er fokus på nyheder og events både hvad angår malkekvægsracerne Holstein og Montbeliarde, og de fem kødkvægsracer Aubrac, Blonde d’Aquitaine, Charolaise, Limousine og Salers.

Arrangørerne nævner, at der vil være en land række events, hvor landmændene får mulighed for at vise deres ekspertise. I år vil der være en særlig sektion for genetik og genom, der blandt andet præsenterer den nyeste forskning inden for genomsekventering.

1350 udstillere

På Sima i Paris vil i alt 1350 udstillere fra over 40 lande være på plads. Sidste gang, der var Sima - det var i 2011 - besøgte over 200.000 mennesker messen.