Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Siloking udbygger elektrisk succes

Af Rasmus Dalsgaard, rd@fbg - 14. nov. 2017 KL. 11:28

Efter kun et år år på markedet med en elektrisk drevet, selvkørende fuldfoderblander, ekspanderer Siloking nu med flere eldrevne modeller.

25 elektrisk drevne, selvkørende fuldfoderblandere, er der solgt til europæiske mælkeproducenter på kun et år siden introduktionen.

Det oplyste Siloking på et pressemøde på Agritechnica, hvor selskabet kaldte det solgte antal en succes og selv forklarer det med, at der er tale om et simpelt koncept.

Den første udgave af Siloking TruckLine e.0 eTruck, der blev lanceret på EuroTier 2016, var en model med en kapacitet på otte kubikmeter.

To nye modeller

De mange solgte eTruck-maskiner og de erfaringer, som Siloking har gjort siden introduktionen betyder, at der nu er lanceret yderligere modeller med henholdsvis 10 og 14 kubikmeter. Den største af modellerne har to blandesnegle.

- Den store efterspørgsel efter vores eTruck har opmutret os til at fortsætte vores mangeårige, intensive udvikling i dette fremtidige marked, siger direktør og ejer Georg Mayer, Siloking.

Han ser kombinationen af både selvkørende og elektriske fuldfodervogne som ideel for landbrug, som allerede har en læsseteknologi på bedriften til at fylde mixervognen.

Og en ret kompakt udformning gør dem også ideelle på bedrifter med begrænsede pladsforhold. Den mindste model er 2,25 meter høj og 2,23 meter bred. Modellen med 10 kubikmeter er 2,60 meter høj og også 2,23 meter bred. Den store model er kun 2,38 meter høj, mens bredden er 2,42 meter.

Energieffektiv

- En selvkørende maskine erstatter en traktor. Og dertil kommer, at landmænd med egen el-produktion fra vindmøller, biogas eller anden teknologi har billig strøm, som kan være en billig energikilde - afhængig af de enkelte landes afregningsforhold og subsidier, fremhæver han.

Ifølge Siloking er en blanding med eTruck desuden energiøkonomisk, idet der anvendes 3kWh pr. tons foderblanding.

Siloking ser desuden el som en attraktiv energikilde til netop fuldfodervogne, fordi der er tale om gentagne processer fra dag til dag.

Fem blandinger

Batteri-teknologien bygger på åbne standarder, og Siloking fremhæver, at det derfor er let at skaffe dele til det.

Batteriet i eTrack lades med 400 volt, som de fleste landbrug har tilgængelig, og det har en kapacitet på 620 amperetimer. Det giver ifølge Siloking strøm nok til mellem tre og fem blandinger.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame