NaturErhvervstyrelse efterlyser de sidste af de sukkerroedyrkere, der betalte for mange penge i produktionsafgift i perioden fra 2001/02 til 2005/06.

Efter flere efterlysninger er 92 procent af dyrkerne nu fundet, men der mangler stadig omkring 400-500 sukkerroedyrkere, som ikke har indsendt en samtykkeerklæring og eventuelle supplerende oplysninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

NaturErhvervstyrelsen har derfor opdateret listen over efterlyste sukkerroedyrkere, som har penge til gode for de år.

- Der er stadig mulighed for at få pengene udbetalt, så derfor opfordrer vi folk til at tjekke, om de står på listen, siger fuldmægtig Henrik Lehmann Holm.

Hvis du allerede har indsendt en samtykkeerklæring, men endnu ikke har fået udbetalt de penge, som du er berettigede til, bliver pengene udbetalt senere på året.

Såfremt man inden for de seneste uger har fremsendt en samtykkeerklæring og eventuelle supplerende oplysninger, er der altså kun tilbage at væbne sig med tålmodighed. Og hvis man endnu ikke har indsendt sine oplysninger, er det altså endnu ikke for sent.

Hent et excel-ark med navne på de efterlyste her.