Med et driftstab på 140 millioner kroner før skat i 2016 har DLG høstet sit sidste tab på driften af Kongskildes produktion af landbrugsmaskiner.

I alt har Kongskilde kostet DLG 800 millioner kroner, hvoraf de 500 millioner kroner blev taget som nedskrivning i regnskabet for to år siden, og resten er driftstab i de seneste to år.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Vi forventer en effekt fra Kongskilde i 2017-regnskabet på nul eller et lille plus,

Lars Jørgensen, CFO for DLG

Nul eller plus i 2017

Salget af Kongskilde Agriculture til New Holland faldt endeligt på plads pr. 1. februar, og der er ifølge CFO Lars Sørensen, DLG, allerede taget højde for et eventuelt driftstab i januar 2017, således at DLG's 2017-regnskab vil være uden yderligere tab på Kongskilde.

- Vi forventer en effekt fra Kongskilde i 2017-regnskabet på nul eller et lille plus, siger Lars Sørensen.

Kongskilde Systems til salg

DLG ejer fortsat en del af det tidligere Kongskilde, som drives videre i DLG-regi under navnet Kongskilde Systems.

- Det er den del af selskabet, som arbejder med grain- og siloaktiviteter samt støvabsorbering til plast- og papirindustrien, fortæller CFO Lars Sørensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Den del af forretningen har slet ikke haft fokus i den seneste tid, men det får den nu, lover Lars Sørensen, og han er overbevist om, at forretningen hurtigt bliver overskudsgivende, og så skal den sælges.

- Det bliver en bæredygtig forretning, og så sælger vi, siger han og tilføjer, at han er sikker på, at DLG vil få den del af Kongskilde solgt med gevinst.

Udvikling af produkter

Lars Sørensen fortæller, at de forskellige dele af Kongskilde har haft fælles ledelse.

- Og Kongskildes ledelse har haft rigeligt at se til med klargøring til salg og besvarelse af spørgsmål som et led i salgsprocessen, siger Lars Sørensen.

Han betegner Kongskilde Systems som en overskuelig forretning, hvor der ikke gemmer sig overraskelser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Men vi skal eksempelvis have fokus på udviklingen af produkterne. Det har ligget lidt stille, uden at det er en katastrofe, siger han.