Sidste chance på kvotebørsen

Den 1. november er sidste frist for at handle mælkekvote på kvotebørsen i år. Nu skal det besluttes, om der skal købes eller sælges. I den forbindelse holder landboforeningen Agri Nord møde.

Den 1. november er sidste chance for at købe og sælge mælkekvote i indeværende kvoteår. Det giver mange overvejelser ude på kvægbrugene omkring køb og salg af mælkekvoter. Ikke mindst i år, hvor der er udsigt til en betydelig overskridelse af landekvoten.

Agri Nord afholder derfor et møde om mælkekvoter, hvor der vil givet et bud på, hvordan den sidste handelsmulighed skal håndteres.

Udsigt til høj kvotepris

- Vi vil komme med nogle konkrete eksempler, så man bedre kan forholde sig til, hvad den ekstra mælkekvote må koste i forskellige situationer, fortæller Agri Nords teamleder for kvæg, Arne Munk, og fortsætter:

- Med udsigt til en høj kvotepris er det vigtigt, at få regnet på forskellige alternativer, inden man beslutter sig for at købe ekstra mælkekvote.

Agri Nord afholder mødet om mælkekvoter den 28. oktober 2010 fra klokken 10.00 til 11.30. Mødet, der er gratis, afholdes i Tårnsalen hos Agri Nord på Hobrovej 437 i Aalborg SV.


Kommentér artikel

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Kommentarer

Brugernavn: *
Adgangskode: *
Kommentar: *

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke