Om få måneder overtager Danmark EU-formandskab, og denne ledende position skal blandt andet bruges til at skære i EU's landbrugsstøtte, mener SF. Det skriver Arbejderen.

- Når Danmark den 1. januar næste år overtager formandskabet i EU, har vi en historisk mulighed for at gå i front og kæmpe ulandenes sag. Vi skal sikre en landbrugsstøtte, der ikke skader ulandene, siger SF's medlem af EU-parlamentet Margrete Auken til Arbejderen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Hun står frem, efter en ny rapport fra Mellemfolkeligt Samvirke anklager Arla for at udkonkurrere fattige mælkebønder fra Bangladesh ved at sælge mælkepulver til en pris, det kun er muligt for dem at opretholde på grund af den massive landbrugsstøtte, som EU poster i mælkeproducenterne hvert år.

- Pointen er ikke at pege fingre ad Arla. Men de er én af de virksomheder, der er med til at skabe massive problemer for nogle af de fattigste bønder, siger Trine Pertou Mach, der både er bestyrelsesformand i Mellemfolkeligt Samvirke og medlem af SF's landsledelse.