Når man træder ind gennem døren hos Flemming Refsgaard' Traktorservice i Balling, ser man mere rødt, end hvis man spadserer en tur i Fælledparken på 1. maj.

Pladsen er nemlig fyldt med røde Valtra traktorer og røde græsmaskiner fra Lely, og der er også blevet plads til at par veterantraktorer fra Valmet, der naturligvis også skinner flot i deres røde farve.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Vi blev autoriseret Valtra-forhandler i 2002, inden tidligere handlede vi med Volvo og Valmet, så det har altid været rødt her, siger indehaver Flemming Refsgaard.

Udvikling eller afvikling

Flemming Refsgaard er oprindeligt uddannet landbrugsmaskinmekaniker, og han blev uddannet hos DLAM i Hosltebro i 1978. I 1993 kom forretningen i Balling til salg, og så slog Flemming Refsgaard til, og siden er det kun gået fremad.

- Jeg havde altid drømt om at have mit eget, og så slog jeg til, da muligheden bød sig, siger Flemming Refsgaard.

Afdelingen i Balling råder over 1000 kvadratmeter, og i alt er der seks ansatte, som betjener afdelingen i Balling samt afdelingen i Linde. De to afdelinger har nemlig et meget tæt samarbejde.

Selvom 1000 kvadratmeter er en pæn størrelse, vil Flemming Refsgaard dog ikke udelukke, at han på sigt kunne finde på at udvide forretningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg har ikke konkrete planer, men jeg har nogle tanker og ideer, som jeg går og arbejder på, siger han.

I 2010 blev forretningen til et aktieselskab, og det er der en klar grund til.

- Jeg bliver ikke yngre, og vi skulle vælge, om vi ville lave udvikling eller afvikling, og så valgte vi selvfølgelig udvikling, siger Flemming Refsgaard.

Vinde på viden

Når Flemming Refsgaard' Traktorservice har valgt udvikling frem for afvikling, kan man jo spørge sig selv, hvordan det skal foregå.

- Vi vil gerne udvikle vores markedsområde. Det er vores vision, at vi skal være bedst til det vi har. Vi har ikke mange produkter, men vi giver en topservice, på dem vi har. Man kan sige, at vi er specialister. Den bedste reklame, man kan få, er mund til mund reklame. Så det er vigtigt for os, at kunderne oplever, at vi har styr på tingene, når de besøger os. Jeg tror på, at vi skal vinde på vores viden, siger Flemming Refsgaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fokus på græs

Et af de områder, som man har særligt fokus på i butikken er græsudstyr fra Lely. Det hollandske mærke kan levere alt i græsmaskiner.

- Vi har godt gang i salget af græsudstyr, og det sælger vi til hele landet. For nylig sendte vi fire græsmaskiner til Sjælland, da en kunde ringede, og ville skifte hele sit græssæt, siger Flemming Refsgaard.

Det er dog noget helt andet, der er blikfang for butikken.

- Der er ingen tvivl om, at det er traktorerne, der trækker kunderne ind. Når de så kommer, kan de se, hvilke andre produkter vi også har, siger indehaveren.

Udover Valtra og Lely har Flemming Refsgaard' Traktorservice også forhandling af blandt andet Thaler minilæssere, Grene produkter, BvL fodervogne, Besson plove og en hel række andre ting.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Op til 400 heste

Selvom de finske Valtra-maskiner er meget populære i eksempelvis Sverige, har de ikke slået igennem på samme måde i Danmark. Flemming Refsgaard mener dog, at de finske traktorer sagtens kan slås med de mærker, der normalvis topper den danske salgsstatistik.

- Valtra kan klare alt fra 70 til 400 hestekræfter, og maskinerne er fuldt ud på højde med de andre mærker. Jeg ser Valtra som nogle driftssikre maskiner, der har fornuftige omkostninger, siger han.

Fordelt over de to afdelinger sælger Flemming Refsgaard' Traktorservice lige knap 20 traktorer om året.

Alt gik i stå

Der er ingen tvivl om, at landbruget har mærket de alvorlige konsekvenser af finanskrisen, og det har man også oplevet hos Flemming Refsgaard' Traktorservice.

- Sidste år havde vi vores bedste år nogensinde, og vi troede, at krisen var forbi. Vi solgte af hele porteføljen, men de vi kom på den anden side af Agromeg gik alt i stå. Det har været en rigtig lang vinter, og der er først nu ved at komme lige så stille gang i salget igen, siger Flemming Refsgaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Selvom krisen har været lang og hård, er man dog ganske optimistiske i maskinhandleren i Balling.

- Om fem år skulle vi gerne være 50 procent større omsætningsmæssigt, end vi er nu. Det er dog ikke sikkert, at de fysiske rammer behøver at være større, men det vil tiden vise, siger Flemming Refsgaard.

Hos Flemming Refsgaard' Traktorservice er man også gået i gang med at gennemføre et generationsskifte, da Martin Børsting nu er blevet medindehaver.