Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Sensorer skal redde dyr på marken

Af Jacob Hove - 16. mar. 2015 KL. 13:50

Maskinstationer oplever flere gange om året påkørsler af dyr på marker, og det understreger behovet for udvikling af intelligent sensorteknologi til selvkørende landbrugsmaskiner.

En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet understreger behovet for sikkerhedssystemer til landbrugsmaskiner.

Undersøgelsen, der baserer sig på spørgeskemabesvarelser fra 15 landbrugskonsulenter og 18 maskinstationer med kontakt til 941 landbrug, viser, at der forekommer flest påkørsler af dyr ved græsslåning, fordi dyrene er svære at se i det høje græs. 87 procent af landbrugskonsulenterne og alle maskinstationerne har kendskab til påkørsler ved græsslåning.

Maskinstationerne svarer, at de flere gange hvert år opdager, at der er sket påkørsler, men beretter som kommentar, at de ikke altid opdager det. Det er især rådyrlam, der ligger i græsset, og som landmanden derfor ikke har nogen chance for at se, der udgør den største risiko.

Intelligent sensorteknologi

Undersøgelsen understreger, at der der behov for at udvikle sikkerhedssystemer til landbrugssystemer. SAFE-projektet, der står for Safer Autonomous Farming Equipment, er støttet af Innovationsfonden, vil nu bruge undersøgelsen som basis for en risikoanalyse i forhold til projektets arbejde med intelligent sensorteknologi til selvkørende landbrugsmaskiner.

- Undersøgelsen skal være med til at fokusere vores indsats på udvikling af sikkerhedssystemer til både traktortrukne maskiner og fremtidens selvkørende landbrugsrobotter. Den her undersøgelse giver os nogle helt konkrete rammer at arbejde indenfor, så vi kan tilpasse teknologierne til virkeligheden, siger Ole Green, Group R&D Manager hos Kongskilde Industries, der er projektleder.

Det er virksomhederne Kongskilde Industries A/S, Claas Agrosystems, Conpleks Innovation A/S og KeyResearch Aps, der er gået sammen med Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Innovationsnetværket RoboCluster om at udvikle avancerede sensorer og computerteknologi, der tilsammen kan gøre landbrugsrobotter intelligente nok til, at de kan blive "sluppet løs" på markerne uden risiko for omgivelserne og uden konstant opsyn fra landmanden.

Minimere risikoen for skader

Ved hjælp af sensorer og computerteknologi vil de autonome landbrugsmaskiner kunne detektere dyr og mennesker i marken og dermed også minimere risikoen for skader og sikre både effektivitet og fødevaresikkerhed i jordbrugserhvervet.

Projektets vision er, at man med optimeringen af de selvkørende landbrugsmaskiners sikkerhedssystemer helt kan undgå påkørsler - både af dyr, mennesker og større objekter som eksempelvis sten på markerne.

Flere af projektpartnerne har allerede arbejdet sammen i det netop afsluttede EU-projekt, GrassBots, hvor målet var at lave en robust, fleksibel og autonom landbrugsmaskine, der kan slå græs i lavlandsområder og dermed udnytte biomasserne optimalt.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame