S.D. Kjærsgaards New Holland T8040 var helt udbrændt.

Seks traktorer brændte i Nordjylland

Der gik ild i en traktor uden for maskinforretningen S.D. Kjærsgaard mandag aften. Seks traktorer udbrændte, før branden var under kontrol.

Der lød voldsomme brag i den nordjyske by Frejlev mandag aften, da det ene traktordæk efter det andet eksploderede. En brand ødelagde seks traktorer, der stod uden for S.D. Kjærsgaard.

- En ældre traktor kortsluttede og selvantændte, og på grund af vestenvinden spredte ilden sig til de fem andre traktorer, der stod uden for forretningen, siger indehaver Palle Kjærsgaard, som ikke mener, at det er sandsynligt, at branden skulle være påsat.

- Vores kamera viser ingenting. Den sidste mand gik hjem klokken 21.00, og der gik ild i traktorerne klokken 22.15, så jeg mener, det er meget usandsynligt, at nogen skulle have nået at løbe rundt på de fem kvarter, siger Palle Kjærsgaard og fortsætter med et smil:

- Desuden er vores traktorer alt for gode til, at nogen kunne finde på at sætte ild til dem.

Maskinhallen overlevede

Brandvæsnet fik ganske hurtigt styr på branden, og trods den ærgerlige situation ser Palle Kjærsgaard grund til at være taknemmelig.

- Vi har en 3.000 kvadratmeter stor maskinhal stående 20 meter væk, og den har heldigvis ikke taget skade. Det er selvfølgelig uheldigt, at det sker, men det er trods alt kun døde ting, siger han.

Han er sammen med resten af medarbejderne ved godt mod og klar til en ny dag med at sælge maskiner.


Kommentér artikel

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Brugernavn: *
Adgangskode: *
Kommentar: *
Steen E.
14. sep 2011 kl. 22:35

En fiat 1880 er brændt ihjel :.(  vi må alle have sørgebind på. Det er en rigtig herre traktor, som næsten er uddød. Men det er ikke sikkert at vi kan få støtte, til at få bestanden tilbage. 180-90 eren er også næsten uddød. Måske DR og TV2 kunne lave en indsamling????

SD Kjærsgaard A/S
14. sep 2011 kl. 11:31

Ilden startede i en Fiat 1880. Derudover er nedbrændt New Holland T8040 som vist på foto, JD 3350, Deutz 4.56, Ford 4130, Renault 160.

søren
13. sep 2011 kl. 23:29

kunne  man  spørge  om  hvilke  andre  modeller  end  8040  som  brændte? det  er  altid  synd  og  ærgerligt,hvis  en  maskine , ny  som  gammel  skal  gå  i  stykker  på  denne  måde  synes  jeg!! 

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke