For 10-20 år tilbage var 16 eller 24 meters spredebredde med en gødningsspreder ofte de gængse arbejdsbredder. Og på disse arbejdsbredder kunne maskinerne sprede gødningen tilfredsstillende efter den tids normer.
Men i løbet af de seneste 5-10 år er det imidlertid gået stærkt for producenterne af gødningsspredere med at få arbejdsbredden i vejret. Og gødningsspredere med vejeceller er også blevet yderst populære i forhold til traditionelle spredere uden vejeceller.
Samtidig er der i dag også kommet stor fokus på at få udnyttet handelsgødningen bedst muligt på grund af den begrænsede mængde, landmændene må tildele på markerne.
I dag ser vi maskiner med arbejdsbredder på op til 42 meter. Men hvordan ser spredebilledet egentligt ud, når vi kommer op på disse store arbejdsbredder?
Hollandske "Boerderij", tyske "Top Agrar", engelske "Farmers Weekly", franske "La France Agricole" og Maskinbladet har derfor set på, hvad der er til rådighed på markedet i dag af gødningsspredere med vejeceller og arbejdsbredder på mindst 36 meter ? og ud fra dette testet en række maskiner.
Alle vesteuropæiske producenter af gødningsspredere er blevet spurgt, om de kunne tænke sig at deltage i testen. Amazone, Bogballe, Bredal, Rauch, Sulky og Vicon/Kverneland sagde ja tak til invitationen. Tulip, som overtog produktionen af gødningsspredere fra Lely i 2002, takkede nej.
De seks gødningsspredere blev testet hos Århus Universitet, Forskningscenter Bygholm, der rummer testfaciliteter til at måle, hvor præcist maskinerne tildeler gødningen.
Kriterierne i testen var: Spredebillede, brugervenlighed og konstruktion af sprederne. Nøjagtigheden af vægtsystemet på sprederne blev ikke testet (Se også artiklen "Ingen vejetest").
Sprederne blev på Bygholm både testet i forbindelse med fuld spredebredde, i dette tilfælde 36 meter, og testet ved kantspredning. Alle maskinerne blev vurderet på brugervenligheden med hensyn til indstilling og betjening af maskinen ? herunder også maskinens computer.
Konstruktionen af sprederne blev også gået efter i sømmene. Sammen med en række medarbejdere fra nogle af de deltagende medier har Johannes Ballast, tekniker og importør af en række kendte mærker af maskiner i Holland stået for inspektionen af konstruktionen på de enkelte gødningsspredere.
Målet er ensartet spredning
En af de helt afgørende faktorer i en test af gødningsspredere er selvfølgelig en god distribution af gødningen ud på marken.
Testen blev udført i henhold til dele af den officielle europæiske EN13739-protokol, der angiver, hvordan gødningsspredere skal testes. I henhold til protokollen blev hver eneste test af spredebilledet af en spreder derfor udført fire gange. Selve testen er dog designet som en praktisk test. Det betyder, at selvom gødningssprederne blev testet i testhallen, er indstillingen af dem udelukkende foretaget med de midler, som en almindelig landmand har til rådighed i dagligdagen ? det vil sige en manual og en spredetabel.
Repræsentanter fra Top Agrar og Boerderij foretog indstillingerne, og derefter blev disse indstillinger tjekket efter af producenterne for at undgå diskussion og tvivlspørgsmål om, hvorvidt et dårligt spredemønster skyldes sprederens konstruktion eller en forkert indstilling af maskinen.
For at undgå nogen som helst indflydelse under testen havde de forskellige producenter ingen mulighed for at se resultaterne.
I testen blev der benyttet en traditionel kalkamonsalpeter, YaraBela Kas 27 procent med 2,5 procent Mg. Gødningen er blevet produceret hos Yara i Holland og er en standard KAS med en flot rund form. Gødningen er almindelig brugt i Vesteuropa.
Transport og håndtering af gødning kan give en afblanding af gødningen, således at den enkelte landmand kan få leveret gødning, der enten er grovere eller finere end normalt. Gødningen, som blev brugt i denne test, var finere i partikelstørrelse i forhold til normalt. Producenterne af de forskellige gødningsspredere fik ikke nogen prøve af gødningen forud for testen - hovedsageligt fordi producenterne således ikke havde mulighed for at tilpasse spredetabeller umiddelbart før testen af maskinerne.
I praksis kender landmanden heller ikke den præcise struktur i gødningen, før han får den leveret. Han baserer som udgangspunkt indstillingerne på gødningssprederen ud fra manual og spredetabeller leveret af producenten.
Læs også Sådan er spredetesten foregået.
Læs også TEST: Kompleks konstruktion - enkel at bruge.
Læs også TEST: Let at trimme.
Læs også TEST: Præcis spredning og god konstruktion.
Læs også TEST: Velkonstrueret spreder.
Læs også TEST: Stærk terminal og sensor til sidehæld.
Læs også TEST: Flot kantspredning - men svær at optimere.
Læs også Sådan vurderes spredebilledet.
Læs også Alle spredere i testen klarede sig godt.
