Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Seges-direktør i clinch med Berlingskes chefredaktør

Af mbl - 10. jan. 2017 KL. 12:04

På Årsmødet i Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion, vil Ivar Ravn debattere med Tom Jensen, chefredaktør på Berlingske.

Berlingske Tidendes gravegruppe for undersøgende journalistik blev for nylig belønnet med Cavling-prisen for sine artikler om landbrugspakkens miljøeffekter. Prisen regnes for den mest prestigefyldte i dansk presse og uddeles af Dansk Journalistforbund.

I landbruget har kritikken af Berlingskes journalistik derimod været kras, og derfor er dækningen også et tema på Årsmødet i Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion, der indleder Plantekongres 2017.

"Landbruget, fakta og pressen" hedder programpunktet. Her debatterer Ivar Ravn, direktør i Seges, med Tom Jensen, der er chefredaktør på Berlingske Tidende. En debat, der altså har fået ekstra aktualitet med kåringen af Berlingskes dækning af landbrugspakken, som årets bedste journalistik i dansk presse.

Ivar Ravn glæder sig til debatten.

- Det efterladte indtryk hos de fleste i og omkring landbrugserhvervet, samt heldigvis også mange eksperter og forskere, er, at Berlingske stenhårdt forfulgte en på forhånd fastlagt vinkel på historien. Det har betydet, at man har valgt præcist de kilder, der kunne verificere den vinkel. Det har, på en helt forkert baggrund, givet en masse usikkerhed om landbrugspakken og skadet landbrugets image. Det ser jeg meget frem til at høre Tom Jensens kommentarer til, siger Ivar Ravn.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame