Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Se områderne, der kan søges tilskud til

Af JOF - 6. dec. 2018 KL. 11:00

Fra den 1. februar åbnes der for ansøgningsrunden til den nye målrettede kvælstofregulering.

Du kan nu se et kort over det vejledende indsatsbehov for målrettet kvælstofregulering i 2019. Kortet viser, hvor man kan søge tilskud til at reducere udledningen af kvælstof, samt hvor stort behovet er, oplyser Landbrugsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Indsatsen skal fra 2019 ikke blot kompensere for den ekstra gødning, som blev tilladt med Fødevare- og landbrugspakken, men også forbedre tilstanden i vores grund- og kystvand. Derfor svarer det samlede indsatsbehov i 2019 til cirka 142.000 hektar efterafgrøder. I 2019 er indsatsbehovet til kystvand fordelt på en større del af landet. Der er derfor flere landmænd, der får mulighed for at søge tilskud til efterafgrøder og alternativer, skriver Landbrugsstyrelsen.

Med det større indsatsbehov følger også flere muligheder. I den nye ordning kan du bruge alternativer til efterafgrøder, så du kan vælge det virkemiddel, der bedst passer til din bedrift.

I 2019 kan man i de områder, hvor indsatsbehovet er stort søge tilskud til mere end 25 % af efterafgrødegrundarealet i den frivillige del. Hvis Landbrugsstyrelsen når 25 % i den frivillige runde, vil der ikke komme et obligatorisk krav i disse områder i 2019.

Nogle bedrifter kan blive særligt udfordrede i forhold til den målrettede kvælstofregulering 2019. Hvis din bedrift er en af disse, kan du få hjælp via to ekstra de minimis-ordninger, som Landbrugsstyrelsen opretter i 2020.

Det drejer sig om følgende:

- Hvis din bedrift ligger i et område med indsatsbehov over 25 % af efterafgrødegrundarealet.

- Hvis du rammer loftet for de minimis-støtte, når du søger tilskud til målrettet kvælstofregulering i 2019.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame