Tyske Schäffer har vist de første billeder af det producenten betegner som en ny generation af tele-læssere.

Det første skridt på vejen er den nye 9640T, som blandt andet rummer en ny kabine og kan udstyres med dobbeltkobling-transmission.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Høj topfart

Schäffer kalder dobbeltkobling-transmission for SDCT, som står for Schäffer Dual Clutch Transmission, og man fortæller, at transmission tager det bedste fra powershift- og hydrostastike transmissioner. Schäffer har patent på den specielle opbygning i læssemaskinen, og det hele kontrolles elektronisk.

Topfarten er 40 kilometer i timen ed SDCT, hvor motoren vil sænke omdrejningerne fra 2.300 til 1.850 ved topfart. Ifølge den tyske producent giver det en brændstofbesparelse på 10 procent sammenlignet med tidligere.

På vejen er læsseren godkendt til at trække 16 ton.

Ekstra plus i kabinen

SCV-kabinen, som Schäffer kalder forkortelsen for 'Silence, Comfort, View' har fået tilføjet et 'Plus', som blandt andet betyder et nyt luftsystem med et anderledes luftflow i kabinen, hvor hele styringen til kulde- og varmestyringen, nu er samlet på højre armlæn lige ved joysticket til styringen af bommen.

Schäffer fortæller desuden at glas arealet er øget samt joysticket har fået en ny udformning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nye motorer

Deutz AG levere effekten i tele-læsseren fra en firecylindret, turbo-motor med intercooler som yder 136 hestekræfter. Motoren overholder desuden Stage IV-kravene.

Læsseren har en kampvægt på 9,7 ton og læsser op i 5,4 meters højde med 4,2 ton. Længden på maskinen er 6,2 meter og standard dækkene er 460 millimeter brede på 24 tommer fælge. Hele maskinen kontrolleres af en 145 liter LS-hydraulikpumpe.