I morgen onsdag skal miljø- og fødevareministeren i samråd om svampemidlet dimenthylsulfamid (DMS) i vandværkernes boringskontroller.
Udvalget har bedt ministeren redegøre for, hvad han vil gøre for at afbøde konsekvenserne for drikkevandet efter fund af svampemidlet DMS. Ministeren skal også forholde sig til, om der skal tages initiativ til at fremskynde den nye og styrkede grundvandsovervågning i lyset af de nyeste fund af svampemidlet, og om det er nødvendigt med politiske initiativer over for økonomisk pressede vandværker, som følge af fundet af DMS.
I forbindelse med orienteringen af miljø- og fødevareudvalget 4. februar om resultatet af screeningen af grundvandsovervågningen for stofferne dimethylsulfamid (DMS) og tolyfluanid, blev udvalget oplyst om at Miljøstyrelsen har bedt Geus, De Nationale Geologiske Undersøgelser, udarbejde et notat over hidtidige forekomster af DMS i vandværkernes boringskontrol.
Over kravværdi
Geus har udarbejdet en oversigt over forekomsten af DMS i vandværkernes boringskontrol. Cirka hver fjerde vandværksboring er undersøgt for DMS, og resultaerne viser fund af svampemidlet i 30,7 procent af de undersøgte boringer. I 8,2 procent af de undersøgte boringer er fundene over kravværdien.
DMS kan være et nedbrydningsprodukt fra pesticidet tolylfluanid, der blev trukket fra det danske marked i 2007. I 2010 blev tolylfluanid forbudt i EU.
DMS kan ifølge Miljøstyrelsen være et nedbrydningsprodukt fra pesticidet tolylfluanid, der blev trukket tilbage fra det danske marked i 2007.
Tolylfluanid var godkendt i Danmark i perioden fra 1973 til 2007 som svampemiddel i en række frugter fra jordbær over tomat til frugttræer samt i prydplanter som sprøjtemiddel. Hertil kommer en anvendelse som bejdsemiddel i roefrø til eksport.
I 2010 blev anvendelsen af tolylfluanid som pesticid forbudt i EU.
Spørgsmålene til ministeren om DMS er stillet af Christian Raberg Madsen (S), Ida Auken (RV) og Trine Torp (SF).
