Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Sammenhold, fællesskab og kultur i DanAvl

Af H.C Gæmelke og Svend Amstrup, svineproducenter, Vejen. - 10. nov. 2017 KL. 09:03

I dette debatindlæg sætter to svineproducenter fokus på DanAvl.

DEBAT - Vi har i generationer samarbejdet i landbruget. Der har i DanAvl-historien været konflikt mange gange, når kontrakter eller andre specifikationer skulle handles på plads mellem svineproducenterne og avlerne. Alligevel har man altid kunnet finde en løsning, finde muligheden, finde kompromiset, der sikrede en stærk avl, fortsatte en stærk avlsfremgang, og fortsatte det relative forspring, som vi bryster os af at have i et af verdens bedste avlsselskaber.

DanAvl er nu en realitet, men desværre ikke i det udgangspunkt, som vi svineproducenter havde ønsket.

Vi synes det er trist. Det er trist for samarbejdet, historien, sammenholdet og fællesskabet, at man nu har et splittet DanAvl. Vi vil på det kraftigste opfordre alle parter til at sætte sig sammen og finde en fælles måde at komme videre på. Det kan ikke passe, at man kan ødelægge et så stærkt, traditionsbundet, kulturhistorisk godt fundament, fordi nogle ønsker at gå egne veje.

Som helt almindelige svineproducenter står vi undrende tilbage efter et langt forløb, hvor vi havde fornemmelsen af, at man var enig om målet trods bump på vejen. At målet var en markant forandring, så alle i sektoren skulle have del af den kage, som vores omsættere hidtil har fået mest ud af.

Ca. 70 % af dyrene er kommet med i det nye DanAvl, men vi skal da have alle med! Vi forstår godt, hvis nogle føler, det er en kæmpe forandring. Men hvis vi gør som vi plejer, så får vi også det vi plejer!

Til alle jer, der har valgt at stå udenfor kan vi kun sige: Kom nu med, vi har brug for hinanden for at vinde verdensmarkedet og sikre en fortsat fremtid for danske svineproducenter.

Vi savner, at nogle fra Danske Svineproducenter går ud og bakker op om de, som har valgt at gå med i det nye DanAvl, for det skal jo i den grad komme alle danske svineproducenter til gavn.

Vi opfordrer alle parter til at lægge paraderne i denne sag, og vi appellerer til, at ingen for egen vindings skyld ødelæger det fælles mål.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame