Såmaskine placerer gødning og korn i samme streng

Med en ny variant af Pronto kan Horsch placere gødning i samme streng som såsæden

 

Horsch lancerer en ny variant af Pronto-såmaskinerne. Hidtil har det kun været muligt at få den klassiske "Pronto gødningsplacering" med placering af gødningsstrenge mellem så-rækkerne, men nu kommer en ny variant til.

Til foråret 2012 er det muligt at få Pronto 3, 4 og 6 DC/AS i en PPF-udgave (Precise Placement of Fertilizer), hvor

skiveskærene til gødningen spares væk, så gødning og korn bliver sået i samme række med det samme skiveskær.

På Pronto 6 DC/AS PPF er det stadig den samme tank til korn og gødning på 5.000 liter opdelt i forholdet 40/60 der bliver brugt på begge varianter. Samme opdeling af tanken gælder på Pronto 3 og 4 DC PPF med sine 3.800 liter.

Ved det nye system blandes udsæd og gødning i fordelerhovedet, og det er nemt at kontrollere og udså det indbyrdes forhold, oplyser Stroco-Agro, den danske importør af redskaber fra Horsch.

- I England og Skotland er det meget udbredt at udså gødning og korn i samme række - også som fuldgødskning, uden at svide kornet.  Fuldgødskning anbefaler vi dog umiddelbart ikke, men på husdyrbrug hvor gyllen typisk skal suppleres med 20-50 kg kvælstof pr. hektar - eksempelvis en svovlholdig N 26-12 - vil det være oplagt at placere gødning og korn i samme række, fortæller Arne Gejl fra Stroco-Agro.

- På rene planteavlsbrug kan der eventuelt placeres en NPK-gødning som startgødning, hvor placeringen af fosfor nu bliver 100 procent perfekt, da fosfor ikke er mobilt i jorden.  Resten af kvælstofmængden kan udspredes før eller efter såning, uddyber Arne Gejl.

Kommer til store modeller til efteråret

Pronto 8 og 9 DC single-såmaskinerne kan fra efteråret 2012 også leveres i en PPF gødningsversion med mulighed for gødningsplacering sammen med såsæden - akkurat på lige fod som sine mindre søskende i Pronto-serien.

Standardtanken med et rumindhold på 4.000 liter bliver på PPF-versionen erstattet af en 5.000 liters kombitank med samme faciliteter som Pronto 6 DC PPF maskinerne.


Kommentér artikel

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Brugernavn: *
Adgangskode: *
Kommentar: *
Peter Bak
9. jan 2012 kl. 23:39

@Flemming -jeg har også gode erfaringer med at blande svovlsur gødning og vinterbyg sammen i samme såkasse uden problemer og resultatet i kornet er meget synligt efter en hård vinter og var synligt helt frem til høst

Jacob
9. jan 2012 kl. 19:48

flemming wrote:

Kan man ikke bare blande korn og gødning i den samme beholder. Er der nogle der har erfaring med det ?

 

Det har vi gjort med vinter og vårbyg og med havre uden problemer i flere år. Sidste år såede vi 130 kg vårbyg og 150 kg svovlsur blandet sammen, det gav ingen problemer. 

MP
9. jan 2012 kl. 08:12

Som jeg læser det, bliver det ikke slået op som en revolution, men blot en udbyggelse af produktprogrammet.

CQB
8. jan 2012 kl. 12:17

Jeg har kørt med en Nordsten Cobimatic fra sidst i 70'erne, den kunne også placerer korn og gødning i samme arbejdsgang:-)

kk.
7. jan 2012 kl. 22:25

horsch slår altid noget stort op uanset hvad de kommer fremmed, selv om det har været praktiseret i mange år, og som sådan ikke er nogle form for nyudvikling..

OTH
7. jan 2012 kl. 21:14

Dette har har VM direkte såmaskine gjort siden 1998. Denne maskine produceres også i 3, 4 og 6 meters udgave.

MB
7. jan 2012 kl. 20:40

Detta har ju Tume Nova Combi haft redan flera år, dvs utsäde och gödsel i samma bill, finns i 3, 4 och 6 meters utförande gjorda i Finland.

carsten
7. jan 2012 kl. 15:48

 Tja, kornet bliver svidt af gødningen, især hvis såæden får lidt vand i maskinen. Det teoretisk optimale er at gødningen er lidt under frøet og lidt til siden. Den vej går frøets rødder alligevel efter vand. Det hedder dyrkningssikkerhed, omvendt så mister man noget hastighed da samme maskine skal tanke såsæd og gødning. Have større tanke, mere trækkraft. eksempler er Vadersted rapid eller horsch direktmaskinerne til fast gødning. 

Flydende gødning er sværere at placere hvis man ikke holder en forholdsvis ensartet hastighed under såning. Tryk, vædske, dysestørrelser, pumpekapacitet.

flemming
7. jan 2012 kl. 15:00

Kan man ikke bare blande korn og gødning i den samme beholder. Er der nogle der har erfaring med det ?

TB
7. jan 2012 kl. 13:17

Tror det er en fornuftig løsning, hvis man kun ønsker at udlægge startgødning.
Men ikke en enestående opfindelse, vi fik samme tilbud da vi i foråret købte vores Kverneland MSC+

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke