Otte traktorer og to teleskoplæssere.

Sådan lød ordren fra Dansk Landbrugs Management til Nicolaisen & Larsen. Dermed skrev den danske importør og forhandler af JCB sig ind i den engelske producents historiebøger som den forhandler, der har sikret firmaet dets største enkeltordre på traktorer på et eksportmarked.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Glæden var da også til at få øje på hos direktør Peder Nicolaisen fra Nicolaisen & Larsen ved den officielle levering ved Vallø Slot den 3. juli.

- Vi er glade for, at de har valgt os, og vi vil selvfølgelig gøre alt for at leve op til deres tillid, sagde Peder Nicolaisen.

Ordren omfatter blandt andet to firehjulstrukne 2135"ere med frontlæssere. De magter seks forskellige styresystemer alt efter hvilke opgaver, de skal løse. De kan f.eks. køre i samme spor ved vending i forbindelse med sprøjtning.

Hertil kommer seks 3185 Fastrac med 170 hk, som skal bruges alsidigt i marken og til transportopgaver.

Endelig er der to teleskoplæssere. En model 540-170 med en 17 meter lang teleskoparm, der kan radiostyres og som har en fire meter bred, svingbar kurv. Både vedligeholdelse af bygninger og læsseopgaver bliver dens arbejdsopgaver, mens den anden teleskoplæsser, en 540-70 Farmspec. primært skal bruges til læsseopgaver.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Reducerer antallet af maskiner

Med købet reducerer de tre godser i Dansk Landbrugs Management - Vallø Stift, Ledreborg og Vibygård - deres maskinpark fra 22 traktorer til ti.

- At valget faldt på JCB skyldes for det første den gode førerkomfort, som de fuldt affjedrede traktorer giver. Desuden har de en god vægtfordeling, og de er velegnede til transportopgaver.

- De to 2135"ere skal blandt andet bruges som læssetraktorer, og fordi de kan dreje på alle fire hjul, har de en lille venderadius. Da de kun bruger ét spor ved vending, skal de også bruges til blandt andet sprøjtning, fortæller Mogens Worre-Jensen, inspektør på Vallø Stift.

Klimaet på Sjælland gør det nemmere at nå en høj udnyttelsesgrad, for selvom øen har en begrænset geografisk størrelse, er der faktisk betydelige klimatiske forskelle.

- Det betyder, at vi kan udnytte maskinerne over en længere periode. Der skal sås tidligere ved Roskilde end her ved Køge Bugt, fortæller Mogens Worre-Jensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kendte JCB i forvejen

Siden begyndelsen af 1990"erne har Vallø Stift haft teleskoplæssere og rendegravere fra JCB, så producentens serviceniveau og kvalitet kendte man, inden den store ordre blev afgivet.

De tre bedrifter bag købet råder tilsammen over 2.300 hektar jord. Om året produceres 2.500-2.800 tons halmballer - hvilket svarer til cirka 5.000 bigballer, og hvis et planlagt halm/pille-værk i Køge bliver etableret, skal der presses 1.900 tons yderligere. Desuden har man 150 stude, 1.000 moderfår (1.800 lam om året), 15.000 skrabehøns og 45.000 hønniker.

Med købet har Dansk Landbrugs Management skrevet Nicolaisen & Larsen ind i JCBs historiebøger.

- Det er den største enkelthandel, der nogensinde er lavet uden for England af JCB-traktorer. Det svarer til to dages produktion på den fabrik, hvor traktorerne laves, sagde Peder Nicolaisen.Foto1: