Dansk Landbrug skal gennem et stort generationsskifte. Mange ældre landmænd skal afvikle, og det giver gode muligheder for at unge landmænd kan etablere sig ? og endda på vilkår, der er bedre end i mange år.

Udbuddet af gårde er stort, og dermed er prisen ofte lav. Samtidigt giver den nuværende historisk lave rente de unge en god mulighed for at komme i gang på vilkår, der kan give en rentabel produktion.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Betingelserne er altså gunstige, men den enkelte unge landmand er en meget vigtig faktor for dem, der skal være med til at finansiere projektet, uanset om det er bank, realkreditinstitut eller Vækstfonden, siger Sagros cheføkonom, Morten Dahl Thomsen.

Derfor holder Sagro i marts en række møder, hvor unge landmænd med drømme om at blive gårdejer kan blive klædt godt på til opgaven.

- Det er den enkelte landmand, der skal lykkes med opgaven, så derfor ser kreditgiverne meget på de erfaringer og den uddannelse, den unge kommer med, og hvor godt de er forberedte til opgaven. Det skal også være et realistisk projekt, som den unge brænder for og selv tror på, siger Morten Dahl Thomsen.

På aftenerne vil de unge landmænd møde andre unge, der vil øse af deres erfaringer med at forberede sig på etableringen, ligesom rådgivere fra Sagro og landbrugskundechef, Karsten Brixen, Vækstfonden kommer med bud på de muligheder og udfordringer, de unge vil møde undervejs.

SAGRO, Majsmarken 1, Billund, tirsdag 12. marts kl. 18.

Artiklen fortsætter efter annoncen

SAGRO Birk Centerpark 24, Herning tirsdag 19. marts kl. 18.

Sideløbende holdes arrangementer for landmænd, der ønsker at sælge

SAGRO, Majsmarken 1, Billund, torsdag 14. marts kl. 18

SAGRO, Birk Centerpark 24, onsdag 20. marts kl. 18