En gruppe yngre landmænd fra Kolding Herreds Landbrugsforening har søgt foretræde i Folketingets Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalg for at få mulighed for at anskueliggøre, hvad de kalder " de store potentialer, der er for landbrug og samfund", hvis landmændene kan få lov at
gøde markerne efter afgrødernes behov. Og det er vel og mærke uden at miljøet behøver at tage skade.
- Vi kan bidrage med op til 2,7 milliarder kroner vækst årligt, uden statslige investeringer eller tilskud. De restriktive danske særregler betyder, at danske marker underforsynes med gødning svarende til cirka 18 procent mindre gødning end den mængde, vores naboer i EU må anvende. I vore nabolande kan vores kolleger gøde efter planternes optimale behov. Hvis vi fik mulighed for at gøde vores marker optimalt, ville det skabe en omgående værditilvækst i dansk landbrug og dermed forbedre vores muligheder for at bidrage til at skabe vækst. De nuværende gødningsrestriktioner
påvirker samfundsøkonomien negativt, uden at de bidrager til en målrettet løsning af de miljømæssige mål, skriver landmændene blandt andet til Folketinget.
Handling nu
De anerkender, at der arbejdes på en mere målrettet regulering på sigt, men understreger, at der er behov for handling nu:
- Fra 60-100 gram ekstra korn på en kvadratmeter bliver til 1,3 millioner ekstra tons korn i Danmark. Til vores foretræde har vi medbragt 1 kvadratmeter "mark". Vi viser den mængde korn, som vi avler i dag på én kvadratmeter dansk hvedemark med de nuværende restriktive gødningsregler. Tilsvarende viser vi hvor meget korn, der kunne høstes mere, hvis vi kunne gøde efter planternes behov tilsvarende vores kolleger i vores nabolande Tyskland, Sverige og Holland. Gennemsnitligt er forskellen i udbytter 600 kilogram korn pr hektar. I årets udbytteforsøg er der vist
merudbytter op til 1.000 kilogram pr hektar ved at gøde optimalt. Når vi skalerer dette udbyttepotentiale og merværdien op til hele Danmark, så bliver det vækstmæssige potentiale for landbruget og for samfundet meget stort, hedder det videre.
Lastbilkolonne på 90 kilometer
De peger også på, at de restriktive gødningsnormer påvirker kvaliteten af afgrøderne, og at det forværres år for år, fordi jordens naturlige kvælstofindhold reduceres.
De lave danske gødningsnormer betyder, at landbrugslandet Danmark nu er blevet nettoimportør af korn til brød og snart også af maltkorn til ølbrygning:
- Også foderafgrøderne til vores husdyr mangler protein. Proteinindholdet, i det korn vi høster i dag, ligger nu 2-3 procentenheder lavere end i udenlandsk korn. Det betyder at vi må importere mere protein i form af soya fra Sydamerika for at substituere det manglende protein i de danske afgrøder...
Den mængde soja, der skal importeres ekstra for at erstatte det manglende protein i den mængde dansk korn, der går til opfedning af ét slagtesvin, er ifølge landmændene 8,4 kilogram. Når det tal skaleres med 19 millioner producerede slagtesvin om året, svarer det til, at der hvert år skal importeres 160.000 tons sojaskrå ekstra. Det svarer til en 90 kilometer lang lastbilkolonne fyldt med sojaskrå. Dertil kommer, at der på samme vis mangler protein i foderafgrøderne til kvæg og fjerkræ.
Kæmpepotentiale
Landmændene understreger, at de store samfundsmæssige tab på grund af de restriktive gødningsregler udgør et "kæmpepotentiale for gratis vækst".
De henviser også til, at nye svenske undersøgelser viser, at så længe, der kun gødes op til planternes optimum, påvirkes udvaskningen kun marginalt. Derfor har den restriktive og generelle danske kvælstofregulering kun begrænset miljøeffekt, fordi den ikke er målrettet:
- For os landmænd vil det give meget mere mening at vi blev reguleret efter vores faktiske udledning sat i forhold til den konkrete sårbarhed i det vandmiljø, vi udleder til. Målinger på vores drænvand viser næsten samstemmigt at kvælstofudledningen fra vores marker er betydeligt lavere end det, forskernes modeller viser, den burde være. Samtidig ved vi i dag, at vi kan fjerne kvælstof ved at anvende målrettede tiltag, der hvor der måtte være et problem. Eksempelvis fjerner 1 hektar minivådområde i gennemsnit cirka 900 kilogram kvælstof om året, men vi er i dag afskåret fra at bruge dette og andre målrettede virkemidler. Der behøver derfor ikke være noget modsætningsforhold mellem ønsket om at kunne gøde mere og samtidig at tage vare på miljøet, slutter landmændene Fra Kolding Herreds Landbrugsforening .
