Landbruget komme med forslag til, hvordan erhvervet bliver mere robust, så det bedre kan klare tørker, regnvejr og andre udfordringer fra naturens side, mener fødevareordfører Simon Kollerup (S) i kølvandet på Landbrug & Fødevarers opråb til politikerne om hjælp til selvhjælp.

- Vi skal simpelthen ikke gå fra krise til krise år efter år, siger han til Ritzau.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Landbrug & Fødevarer holdt onsdag et ekstraordinært møde om tørken.

Et af forslagene som kom frem, er fremrykket landbrugsstøtte.

Alvorlig situation

Simon Kollerup ønsker ikke at tage stilling til, hvilke af de enkelte forslag der kan komme på tale, set med hans øjne.

- Det er en alvorlig situation, landbruget er i, når en tørke kan slå bunden ud af enkelte bedrifter og bringe landbrugserhvervet i krise på den måde. Derfor er vi klar til at drøfte, hvordan man kan hjælpe landbruget ud på den anden side af tørken med skindet på næsen.

- Vores krav vil være, at landbruget også bidrager til at gøre landbrugssektoren mere robust i Danmark, siger Simon Kollerup.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Politikeren vil se på alternative ejerformer, hvor stærke investorer kan komme ind, og han mener, at det kan det være med til at gøre erhvervet mere modstandsdygtigt over for kriser.