- Forestil jer en verden uden bier, skriver Dan Jørgensen.

S: Landbruget er ved at udrydde bierne

Dansk medlem af Europa-Parlamentet langer ud efter de europæiske landmænd

ak  23.10.12 | 14:12

- Lad os gøre EU's landbrugspolitik grøn.

Sådan skriver medlem af Europa-Parlamentet Dan Jørgensen (S) på sin blog på politiken.dk, hvor han kritiserer landbruget.

- Det europæiske landbrug udgør i dag en massiv belastning for vores miljø og biodiversiteten. Landbrugsstøtten er med til at forværre problemet, da den fremmer den intensive landbrugsdrift, skriver Dan Jørgensen.

Han henviser til en oversigt, hvor en rækker NGO'er for nylig har beskrevet de uheldige effekter, der er forbunet med landbrugspolitikken.

En verden uden bier

- Det er skræmmende læsning. Blandt andet er Europas biodiversitet presset som aldrig før, og vi bliver ved med at miste dyre- og plantearter. Det skyldes blandt andet overdreven brug af pesticider samt, at man ved at dyrke de samme afgrøder år efter år på det samme stykke jord promoverer monokultur frem for biologisk diversitet, skriver Dan Jørgensen og fortsætter:

- For eksempel er fuglebestanden i landområderne faldet med omkring 50 procent mellem 1980 og 2008. Også bierne er pressede i Europa. Forestil jer en verden uden bier. Perspektiverne er skræmmende.

- Derfor har vi brug for en grøn revolution i landbruget. Det er i sidste ende også i landmændenes interesse, da de er afhængige af en vis biodiversitet for at kunne dyrke jorden. For eksempel er landmændene afhængige af bier til at bestøve deres afgrøder, argumenterer Dan Jørgensen.

Relaterede artikler

Kommentarer

Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb. Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.