Socialdemokraternes fødevareordfører, Simon Kollerup, vil nu indkalde miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) i et samråd for hurtigst muligt at give danske landmænd mulighed for at dyrke medicinsk cannabis.

Han understreger, at samrådet ikke er et af de traditionelle, hvor ministeren skal jagtes og grilles, men et samråd, hvor folketingets partier får mulighed for at drøfte, hvad der skal til for at give danske landmænd mulighed for at dyrke medicinsk cannabis.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Hvad venter vi på, hvorfor kommer vi ikke i gang med det her.

Folketingsmedlem May-Britt Kattrup (LA)

Eksportvare

Simon Kollerups initiativ kom frem efter en debat i Landbrug & Fødevarers telt på Folkemødet, hvor han lagde op til, at danske landmænd skal have lov at dyrke medicinsk cannabis, uanset hvornår det bliver lovligt at bruge i Danmark.

- Danske landmænd producerer meget, som vi ikke selv spiser eller bruger i Danmark, men eksporterer. Og når flere og flere lande giver lov til medicinsk cannabis, skal det produceres af nogen, og det kan lige så godt være danske landmænd, sagde Simon Kollerup.

Politisk skred

Med hans initiativ tegner der sig et interessant politisk skred i den hidtidige forbudstankegang, som i mange år har præget det politiske landskab i Danmark.

I forvejen har Liberal Alliance klart argumenteret for lempelser, og der var heller ingen slinger i udmeldingen fra partiets folketingsmedlem May-Britt Kattrup, som på mødet hos Landbrug & Fødevarer sagde:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hvad venter vi på, hvorfor kommer vi ikke i gang med det her.

Simon Kollerup forventer en forholdsvis hurtig behandling af emnet og vurderer, at lovgivningen kan være på plads inden for et år.

Det virker

Til debatmødet hos Landbrug & Fødevarer deltog også skuespiller Søs Egelind, som på egen krop har oplevet, de positive effekter af cannabis i forbindelse med sin kræftsygdom.

- Jeg kan takke cannabis for mange ting, og patienterne burde have et valg. Det burde være en menneskeret at tage eget ansvar, sagde hun.

Hun fik opbakning af overlæge Tina Horsted, Smerteklinikken, som fortalte, at man for 100 år siden kunne få cannabis hos lægen, og at det trods forbud har været anvendt siden 1980'erne til blandt andet cancer- og AIDS-patienter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Og ude i verden er der er masser af evidens for virkningen, sagde hun.

Men hvad skal der til, for at ændre de danske myndigheders holdning, blev hun spurgt, og hendes svar var ikke til at misforstå:

- En raket i røven af sundhedsstyrelsen, sagde Tina Horsted og tilføjede, at der desværre er masser af uvidenhed om cannabis blandt hendes lægekolleger.

Ønsker førerposition

Så snart lovgivningen er på plads står danske landmænd ifølge Landbrug & Fødevarers viceformand, Lars Hvidtfeldt, klar.

- Vi kan sagtens dyrke det. Også de højpotente cannabistyper med meget euforiserende indhold, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge Lars Hvidtfeldt er der er en rivende udvikling i mange lande som USA, Canada, Australien, Holland og Tyskland.

Hvorfor ikke også i Danmark? Lad os komme i gang, så vi kan få en førerposition, sagde Lars Hvidtfeldt.

Mens debatten foregik serverede Landbrug & Fødevarers kok youghurtis med ristede hampefrø og cannabisolie til tilhørerne.