Vang Lundsteen, direktør Bæredygtigt Landbrug kalder rygter om medlemsflugt fra foreningen for en lodret løgn.

I foreningens medlemsbrev, uge 5, skriver han således:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der er blevet sat rygter i gang om, at Bæredygtigt Landbrug mister medlemmer. Det er en lodret løgn. Bæredygtigt Landbrugs medlemstal har aldrig været større. Vi er aktuelt 4.080 medlemmer, og der kommer nye til hver dag.

Han tilføjer, at foreningen mister medlemmer, men at det skyldes flere forskellige forhold.

- Vi har mange medlemmer, som er stærkt presset økonomisk. Når vi får udmeldinger, er årsagen ofte: "Jeg har ikke landbrug længere" eller "min bank kræver at alle omkostninger skal reduceres". Derudover er der landmænd, som er medlem Landbrug & Fødevarer, og som derfor er afhængig af deres regnskabskontor, og på den måde bliver tvunget til at vælge, skriver Vagn Lundsteen i medlemsbrevet.