At flytte rundt på en 300 kilos rundballe alene ved hjælp af muskelkraft er nok noget, de færreste kan præstere. Men med en Modatech transportkærre kan gods med en vægt op til 500 kg løftes af et menneske.

- Systemet er ret enkelt, forklarer den danske importør, Lennart Ahlefeldt-Laurvig fra Special Maskiner A/S i Rudkøbing.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Grundmodulet kan udstyres med forskelligt udstyr, som gør det til en rigtig multiløfter. Og hvis man for eksempel har behov for at flytte rundt på nogle tunge halmballer, så er en Modatech altså væsentligt billigere end en minilæsser, fortsætter Lennart Ahlefeldt-Laurvig.

Han løb på en messe i Nürnburg ind i Hr. Deissenberger og ikke mindst dennes Modatech-transportkærre.

Udstyret til Modatech-kærren spænder fra kran og spil til løft af store sten over grej til at tumle halmballer og til specielle bøjler, som kan gribe om store plantekrukker og træer.

- Kærren er helt ideel til små landbrug og hestefolk. Kontravægten bevirker, at man uden problemer flytter rundt med 500 kilo, siger Lennart Ahlefeldt-Laurvig.