En ko er en ko. Sådan var det for 30 år siden, og sådan var det vel stadig, tænkte Rud Bruun, da han blev den lykkelige - og helt frivillige - ejer af en naboejendom fyldt med køer.
Han synes selv, de første to år er gået fint, og i midten af maj begyndte omlægningen til økologisk mælkeproduktion.
- Den største udfordring har været at finde et mejeri, der ville aftage mælken, siger Rud Bruun, som hidtil har leveret til Arla. Det ville han gerne fortsætte med som økolog, men da det ikke kunne ske uden videre, begyndte han med jævne mellemrum at ringe både til Arla og Naturmælk for at høre, hvordan det skred frem med en mulig kontrakt.
- Jeg tænkte, at hvis jeg ringede én gang om måneden, ville de nok blive trætte af mig. Det er vigtigt, at man råber op – så bliver man husket, mener Rud Bruun, som endte med at tegne kontrakt med Naturmælk.
Fuld fodring
Han har også tumlet med gylle, der satte sig fast i kanalerne, og så har han fået at vide, at han ikke bare kan drosle køernes ydelse ned i det halve år, der går fra han begynder at fodre med det dyrere økologiske foder, til den forhøjede øko-afregning følger med.
- Jeg regnede med, at jeg kunne spare noget grovfoder på den konto, men den går ikke. Hvis køerne ikke har fuld skrue, bliver de syge, konstaterer han. Der er en driftsleder, som har ansvaret for køerne, men Rud Bruun kan også selv.
- Indtil jeg fik ansat en driftsleder, klarede jeg køerne i en måned selv. Men jeg kunne godt mærke, at jeg også havde alt det andet at se til. Malkekøerne giver for lidt arbejde til to mand, men så kan én fra grisene hjælpe til dernede, siger Rud Bruun.
Da han købte kvæggården, var det også ud fra den økonomiske betragtning om, at det da kun kunne blive bedre at være inden for den driftsgren.
- Det ser nu ikke så ringe ud. Det viser regnskabet, siger Rud Bruun.
Flere planer
Og en skønne dag – langt ude i fremtiden – bliver kvæget måske solgt fra igen. -Så kan den blive solgt sammen med noget mere jord end der oprindeligt hørte til, og på den måde bliver bedriften mere harmonisk. Jeg har altid en plan A, B og C, siger han.
Fakta - Fra fire køer til meget mere
53-årige Rud Bruun og hans kone Pia på 43 havde fire ammekøer med sig, da de flyttede ind på Ny Faurskovgaard ved Holsted i 1992. De fire dyr sluttede sig til en lille besætning af ammekøer, men nu – godt 20 år senere – er der kun fire-fem Angus-kalve tilbage.
Når de er slagtet, er det slut med kødkvæg. Til gengæld er der kommet meget andet til. Parret udvidede først med 70 frilands-søer, omlagde jorden til økologi og ændrede til de nuværende 50 økologiske søer med opdræt af 1.000 slagtesvin årligt.
Undervejs blev et par nabo-ejendomme opkøbt for at skaffe mere jord. For to år siden købte parret en nærliggende kvæggård med 130 malkekøer. Den begynder de at omlægge til økologi midt i maj, og til november leveres den første øko-mælk til Naturmælk.
På de 220 hektar dyrkes svine- og kvægfoder, lidt frøgræs og spisekartofler. Rud Bruun står stort set for alt markarbejdet bortset fra grovfoderproduktion.
Der er ansat én driftsleder til kvæggården samt tre landbrugselever. Pia passer bogholderiet på halv tid, men er – efter mange år som medhjælpende – begyndt at have motorik-timer i en børnehave.
Parret har fire børn i alderen 11 til 16 år, lidt høns og en hund, der beskytter frilands-smågrisene fra ræven.
